Modersmålsundervisningen fremmer det enkelte barns sprogtilegnelse. Det er naturligvis ikke sådan, at modersmålsundervisning er godt under alle omstændigheder. Modersmålsundervisningen skal være god og veltilrettelagt i lighed med al anden undervisning. Der kan meget vel være konkrete forhold omkring tilrettelæggelsen af modersmålsundervisningen, styrkelse af danskundervisningen til voksne nydanskere, der kan og bør tages op til revision. Selvfølgelig skal vi udvikle bedre metoder til at fremme sprogtilegnelsen.

I en række kommuner har man endog særdeles gode erfaringer, men fjernes lovkravet, er det klart, at mange kommuner, der i forvejen er trængt økonomisk, vil kunne vælge denne dimension fra. Måtte visse kommuner - fordi de har gode erfaringer - vælge at bevare den, kan man risikere et øget pres på disse kommuner i form af ghettodannelser, fordi nydanskere vil rejse efter undervisningen, hvor den udbydes. Derved obstrueres de progressive kræfter i kommunerne - og integrationen hæmmes.

Debatten er meget ideologisk og følelsesmæssig, fordi sammenhængen mellem danskhed og dansk som modersmål sammentænkes som et spørgsmål om sindelag. Men diskussionen bør tage sit udgangspunkt i, hvordan børn, der i praksis ikke taler dansk i hjemmet, får de bedste betingelser for at tilegne sig den sproglige kompetence, der ikke alene sætter dem i stand til at kommunikere med deres familier, skolekammerater og lærere - men også sprogligt giver dem mulighed for at give udtryk for følelser. Det er en afgørende forudsætning for at føle sig som et helt menneske.

Der er ideologiske fortalere, som forfægter, at majoritetssproget (dansk), fordi det er majoritetssproget, også er modersmålet. Men ideologien må vige for virkeligheden. Sagkundskaben peger éntydigt på, at børn med anden sproglig baggrund end dansk profiterer af undervisning i det sprog, der tales i hjemmet. Når der gives modersmålsundervisning til nydanske børn, er der altså ikke tale om at lade den iranske, tyrkiske eller somaliske herkomst få skattefinansieret kulturstøtte. Der er derimod tale om at sikre det enkelte barn de bedste muligheder for at få en sprogtilegnelse overhovedet.

Vi skal øge vores viden og kendskab til de konkrete erfaringer med tilrettelæggelsen af modersmålsundervisning. Det kan meget vel tænkes, at det giver bagslag at tage eleverne ud af klassen nogle timer om ugen, for at de kan følge undervisningen, men i stedet have sproglæreren med i klasseværelset. Det kan handle om at samle de etniske grupper på visse skoler, sådan som det prøves på Frederiksberg. Vi må høste erfaringer, og vi må være åbne over for, hvad der virker i praksis. Men vi må ikke forfalde til den småtskårenhed og bedreviden, der på populistisk vis lader hånt om gode og veldokumenterede erfaringer, sådan som den nuværende regering er i færd med.

Anne Baastrup

folkeskoleordfører for Socialistisk Folkeparti