Debat

Glad for Elbros bog

Offentliggjort Sidst opdateret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Poul Billeskov Jansens skriver i Folkeskolennummer 3, at enhver ved, at der er mindst to hovedlandeveje inden for læseundervisningen.

Carsten Elbro redegør for læsesyn under kapitlet læseforskning, og han argumenterer for den sekventielle nedefra-op-model i forhold til begynderlæsning og undervisning af elever med en ordblindeproblematik. Argumentationen underbygges af talrige danske og udenlandske undersøgelsesresultater.

Du skriver, at Carsten Elbro diskriminerer den store gruppe af læsere, der er auditivt svage - af de ordblinde cirka to tredjedele.

Vær med i samtalen

Klik her for at indsende dit indlæg til folkeskolen.dk - medsend gerne et portrætfoto, som kan bringes sammen med indlægget

Læs folkeskolen.dk's debatregler

Det er præcis den gruppe, der undervises på Hovedstadens Ordblindeskole, hvor jeg har haft min gang i syv år, og læselærere ved, at mange af de voksne ordblinde har stort udbytte af en systematisk og struktureret undervisning i det fonematiske princip.

I begynderlæsningen er det min erfaring, at især børn med dårlige forudsætninger for fonologisk opmærksomhed er afhængige af den systematiske undervisning.

Du undgår i øvrigt helt at kommentere alle de undersøgelser, der viser, at færdigheder i fonologisk opmærksomhed kan opøves hos langt de fleste mennesker.

For mig at se har en læseundervisning, der tager udgangspunkt i lidt af hvert af alle metoder efter devisen: så har vi tilgodeset alle, diskrimineret de auditivt svage elever. De har ikke fattet systemet, men prøvet at udforme deres egne strategier, der er uholdbare.

Det er disse elever, vi voksenundervisere sidder med på talrige læsekurser arrangeret af firmaer, gymnasier, tekniske skoler.

Så til dine udsagn om fonetikken. Hvem har dog undervist dig i dette emne?

Alle bogstaver har en selvstændig lyd.

Prøv at sige m's lyd: mmmmmmm. Du kan synge på den.

Allerede i børnehaveklassen lærer mange børn, at vokaler har et navn, der er det samme som dens lyd, hvorimod konsonanterne har et navn, der er forskellig fra lyden.

At lydene i deres overgange overlapper og påvirker hinanden (koartikulation), er selvfølgelig med til at vanskeliggøre processen, hvorfor træning i at smage på ordene og lege med lydene er medtaget i alle seriøse undervisningsmaterialer om dette emne.

Jeg er dybt taknemmelig over, at Elbros bog skal bruges, hvor der skal undervises i læsning og læseundervisning.

Efter erfaring med læseundervisning af begyndere og børn, unge og voksne med store læseproblemer samt kurser til lærere og børnehaveklasseledere oplever jeg, at de praktiske udøvere har brug for denne bog, der er et partsindlæg, der har været savnet længe.

Inge Brandt

speciallærer