Bemærk
Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.
Fredag den 8. februar er Fredag mod Fremmedfrygt i hele Danmark. Det er en kæmpe event, som støttes af fagbevægelsen, medier, filmselskaber, virksomheder samt en række humanitære, interesse- og minoritetsorganisationer.
På dagen opfordres alle danskere til at åbne deres døre mellem klokken 16.00 og 16.30 for symbolsk at vise, at vi er åbne for verden udenfor.
På Rådhuspladsen i København vil tusinder samles til døråbning klokken 16.00 og høre ord og musik af for eksempel Det Brune Punktum, Etta Cameron og Alberte.
I løbet af dagen er der forskellige steder i København opstillet installationer og kunstværker, som skal skabe opmærksomhed om Fredag mod Fremnmedfrygt.
Læs mere om arrangementet på www.ms.dk/fredagmodfremmedfrygt