Knap hver femte danske skoleelev læser så dårligt ved slutningen af skolegangen i 2001, at de næppe vil kunne bruge læsning funktionelt i deres uddannelse.

Resultatets alvor understreges af, at Pisa-undersøgelsen ikke alene omhandler læsningens sikkerhed og automatisering, men også den funktionelle læsning.

Den årgang, der gik i 9. klasse 2000/2001, har vi desuden viden om fra tidligere, nemlig fra landsafprøvningen i 6. klasse af TL1-prøverne i september 1997 *. Selv om de to undersøgelser ikke uden videre kan sammenlignes, så viser de klart, at dansk læseundervisning ikke blot skal kvalitetsudvikles på begyndertrinet, men også på mellemtrinet og i 6.-10. klasse.

Vigtige veje til forbedring er:

- Vi skal have flere elever godt fra start i 1. klasse

- Vi skal styrke elevernes engagement i læsning

- Vi skal evaluere læsning på hvert klassetrin

- Skolen skal bruge mere daglig tid på læsning

- Eleverne skal bruge mere daglig tid på læsning (for eksempel en bog om ugen efter eget valg)

- Forældrene skal bakke mere op om de større børn og unges skolearbejde og fritidslæsning

- Der skal undervises i faglig læsning i alle skolens boglige fag

- Danskundervisningen skal indeholde flere sprogligt svære tekster i 6.-10. klasse.

Det sidste punkt kan lyde som et paradoks, men det er vigtigt, at de bøger, der behandles indgående i undervisningen, indeholder et sprog, der kan udvikle elevernes læsning og begrebsverden. Og det kan meget lette og konkrete ungdomsromaner som for eksempel Klaus Lynggaards 'Martin og Victoria' (lix 25) eller Susan Hintons 'Outsideren' (lix 21) ikke. De er velegnede til elevernes selvstændige læsning, men når de år efter år optræder som hovedværker i dansk i 9.- og 10.-klasse, så udtrykker det (for) små forventninger. Der undervises så at sige i 'den lille tabel i læsning' i mange af skolens 9.- og 10.-klasser, selv om der også arbejdes med noget vanskeligere korttekster.

Dansklærernes hensigt med de lette fælles tekster er givet udtryk for såvel stor omsorg som det muliges kunst i mange klasser. Alligevel må det anbefales at højne forventningerne til elevernes læsning, og at der - for eksempel i tilknytning til 'Klare Mål for faget dansk' - også angives eksempler på konkret sproglig sværhedsgrad som vejledning til stofudvælgelsen.

Jeg bliver ofte bedt om forslag til danske og oversatte hovedværker. I alfabetisk rækkefølge kan nævnes nogle, der er af forskellig sværhedsgrad, genre og tid, for eksempel Benny Andersen: 'På broen', 1981, Herman Bang: 'Ved vejen', 1886, Karen Blixen: 'Babettes gæstebud', 1958, P.O. Enquist: 'Livlægens besøg', 2000, Jan Guillou: 'Vejen til Jerusalem', 1998, Bent Hallers gendigtning af 'Odysseen', 2000, Knut Hamsun: 'Victoria', 1898, Peter Høeg: 'De måske egnede', 1993, Louis Jensen: 'Den fortryllede by', 1993, Selma Lagerlöf: 'Jerusalem', 1902, Ulla-Lena Lundberg: 'Leo', 1992, Gabriel Garcia Marquez: 'Historien om et bebudet mord', 1982, Vilhelm Moberg: 'Opbrud fra bygden', 1954, Henri Nathansen: 'Indenfor murene', 1912, Henrik Pontoppidan: 'Isbjørnen', 1884, Bjarne Reuter: 'Prins Faisals ring', 2000, J.R.R. Tolkien: 'Eventyret om ringen' ('Ringenes herre' bind 1), 1954, Dan Turell: 'Vangede Billeder', 1975, Sigrid Undset: 'Kristin Lavransdatter ('Kransen')', 1920, Dorrit Willumsen: 'Marie', 1983 . . .

Lene Møller er seminarielektor i dansk

* J. Chr. Nielsen, Gert Gamby og Lene Møller: 'TL-håndbog', Dansk psykologisk Forlag 1998.