Folkeskolens leder:

Seminarielukninger

Underrubrik

Offentliggjort Sidst opdateret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Regeringens ønsker om nye besparelser på læreruddannelserne vil betyde endnu en omgang kraftige nedskæringer i de studerendes undervisning - og gøre risikoen for seminarielukninger særdeles overhængende.

Det er ikkeen skinger politisk påstand. Det er en realitet. Tallenes tale er tydelig.

Det siger de lærerstuderendes formand, Trine Barfod. Det siger seminarierektorernes formand, Per Frimer-Larsen, og det siger formanden for Magisterforeningens seminariefraktion, Klaus Kaae, og DLF's formand, Anni Herfort.

Og De Konservatives Gitte Seeberg, Venstres Hanne Severinsen og Dansk Folkepartis Louise Frevert siger ord til andet det samme. Truslen om, at der er seminarier, der tvinges til at dreje nøglen om, er reel!

For at komme med i de nye centre for videregående uddannelse, CVU'erne, var det et krav, at seminarierne blev selvejende; og dermed fik de også retten til at gå konkurs. Den nye læreruddannelse skulle give faglig opstramning med fire linjefag og flere undervisningstimer til de studerende, skrev Folketingets uddannelsesudvalg i betænkningen i 1997.

Opstramningerne har sat sig igennem. Men de fire sidste år har samtidiggivet et fald på lærerseminariernes budgetter på omkring 20 procent. Og når mange studerende dropper ud, mister seminarierne endnu flere penge. Det er der så kun ét svar på: endnu færre undervisningstimer. Med det resultat, at de studerende får endnu ringere muligheder for at klare de faglige krav - så flere falder fra!

Med vedtagelsen af sidste års finanslov opnåede uddannelsesområdet en såkaldt 'flerårsaftale', som betød, at seminarierne fik noget sikkert at planlægge ud fra. Og det var nødvendigt. For en analyse, der kom sidste onsdag, viser, både at der er store individuelle forskelle, og at økonomien samlet set er forringet kraftigt siden 1997 - for alle seminarier. I Odense er situationen så alvorlig, at seminariet er blevet sat under administration; og analysen viser, at flere kan følge efter - syv af de 18 lærerseminarier havde underskud på driften i 2000.

Hvis regeringens finanslovsforslag vedtages, river den tæppet væk under flere seminarier. Forslaget betyder nemlig, at flerårsaftalens beløb skal beskæres med ni procent i år - og med henholdsvis 12,6 procent, 17 og 23 procent de efterfølgende år.

Man véd det i Folketinget. Men 'alle ændringer skal ske på et sagligt grundlag', som Dansk Folkepartis uddannelsesordfører, Louise Frevert, sagde det til Folkeskolen.dk i søndags.

Forhåbentlig drager regeringen og støttepartiet den rette konsekvens af den fælles viden og indrømmer, at de bebudede seminarienedskæringer er 'en svipser', nøjagtig som statsministeren har erkendt, at besparelserne på handelsskolerne og universiteterne er det.

-th

Læs side 10. Se også www.folkeskolen.dk

Truslen om, at der er seminarier, der tvinges til at dreje nøglen om, er reel