Nu kan man igen søge til Grønland som lærer, for blokaden er ophævet. Men har man børn i den skolepligtige alder, skal man tænke sig om en ekstra gang. Ved folkeskolens afgangsprøve er faget grønlandsk obligatorisk, dette kan resultere i et lavere gennemsnit ved afgangsprøven. Vil man forberede sit barn til gymnasiet med sprog, tysk, fransk eller spansk på valghold, får man et problem. Fransk og spansk udbydes ikke, og tysk udbydes kun sjældent, da skolerne mangler lærere.

Har man derimod et barn, der skal begynde i første klasse, hedder det integrationsklasse. To-Tre dansksprogede børn placeres sammen med 20 grønlandsksprogede børn, hvor undervisningssproget hovedsagelig er grønlandsk. Før 1999 kunne man vælge mellem en grønlandsk/dansksproget klasse for sit barn. Men de forældre, som har et barn i første klasse, er ved at røre på sig. De kan mærke, at deres børn mister interessen for skolen, føler sig uden for klassens fællesskab.

Integrationsklasserne blev indført i 1994, men blev nedlagt året efter på grund af folkelig modstand. Der gik så fem år, inden man fra politisk side igen indførte integration. Så kunne man jo forvente, at folkeskolen havde forberedt sig. Lærerne er ikke blevet uddannet til at virke i en klasse med to sprog. Specielle materialer og en sprogstrategi er heller ikke blevet udviklet.

Jeg kan ikke se det fornuftige i, at danske gæstebørn skal tvinges til integration. Alle ved, at det er de grønlandske børn, der skal lære så meget dansk som muligt.

Flemming Happel

Nuuk