Verdensklasse

I afvigte uge holdt Kommunernes Landsforening (KL) skolerigsdag. Overskriften hed 'Folkeskolen i verdensklasse - lokalt, nationalt, globalt'.

Nok ikke en formulering, der vil vinde en førstepris i syntaktisk skønhed, endsige guld i 100 meter logik.

Der kom da heller ikke nogen afklaring på noget som helst i løbet af de to dage, rigsdagen varede. Præmissen er simpelt hen forkert. Læring er ikke en sportskonkurrence.

I de gode gamle, provinsielle dage kunne man sige, at Danmark havde verdens bedste skole (og verdens bedste landbrug). Sverige havde til gengæld Europas bedste skole - sagde man på dé kanter.

I begyndelsen af 1990'erne målte OECD - der ellers plejede at måle økonomier - så pludselig læsefærdigheder hos skoleelever.

Bundkarakteren sendte en smertegennem landet. Danmark havde ikke verdens bedste skole, men omtrent den dårligste, sagde man nu, skønt det jo ikke var skolen som sådan, der var blevet målt, men kun læsning, og det endda på et meget tvivlsomt og diskutabelt grundlag.

Siden er der kommet en lind strøm af målinger på uddannelsesområdet fra OECD. Blandt andet en, der viser, at danske studerende hører til de mest selvstændige og kreative i (OECD's) verden.

Ingen har længere overblik over alle de målinger, og kun de færreste tager dem - dybest set - alvorligt.

Thi at måle læring og sammenligne målingerne på tværs af landegrænser og dermed på tværs af vidt forskellige uddannelsessystemer med vidt forskellige formålsformuleringer og vidt forskellige skolesyn er og bliver absurd. Det er som at spørge: Hvad er højest - et tordenskrald eller Rundetårn.

Danskerne skal selvfølgelig ikke måles på, om de er gode til at lave skole på den franske måde eller den engelske måde eller på en eller anden mellemproportional måde.

Det er imidlertid det, der sker, og de få, som tager den slags alvorligt, er desværre politikerne, der forskruet prøver at gejle en stemning op om en folkeskole i verdensklasse - lokalt, nationalt, globalt.

Klap hesten. Danmark skal selvfølgelig være dygtig til at holde skole på den måde, Danmark ønsker at holde skole på. En skole, der vægter faglige, sociale og personlige kompetencer lige.

I øvrigt netop den form for skole, forskere, politikere og erhvervsledere med stigende stemmestyrke efterlyser verden over: En skole, der kan levere livsduelige, selvstændige og kreative mennesker til videnssamfundet.

Danske lærere kan det allerede, men i mange skolebygninger er der stadig en 'tåbelig duft af æggemadder og prutter og cigaretskod', som da Klaus Rifbjerg gik i skole.

Hvis Kommunernes Landsforening kunne fremskaffe tidssvarende læringsmiljøer, ville det være verdensklasse.

jvo

Læs side 10-11

En tåbelig duft af æggemadder og prutter og cigaretskod