I Folkeskolen nummer 3 citeres arbejdsmarkedsforsker Dorthe Pedersen for at udtale, at sammenfattende interesser med arbejdsgiverne ikke kan erstatte sammenhold blandt lønmodtagernes organisationer. Hun bakkes op af DLF's formand, Anni Herfort, som fremhæver, hvordan DLF har sat lederne på dagsordenen. Det er desværre lidt sent, at DLF har erkendt, at ledernes arbejdssituation er ændret så meget, at der skal ske ændringer i samarbejdsformerne.

Senest refereres der i Folkeskolen nummer 4 til de norske skoleledere, der fik en større grad af selvstændighed og kompetence i Lærerforeningen. De forhold, de norske skoleledere har fået, ser i stor grad ud til at være dem, Danmarks Skolelederforening ønskede, men som kongressen afviste at give.

Den udmeldelse af DLF, der er ved at ske, og dannelsen af en ny faglig forening for ledere betyder ikke, at lederne som enkeltpersoner og som gruppe ikke kan have et godt samarbejde med DLF centralt og med lokalkredsen - tværtimod. En tydeliggørelse af den organisatoriske placering og dermed en rolleafklaring vil være fremmende for det helt nødvendige samarbejde om udviklingen af den lokale folkeskole. Et samarbejde, der skal fortsætte på baggrund af en ligeværdighed og en respekt for hinandens roller og interesser.

Blandt skoleledere har der ligesom blandt DLF's centrale og lokale ledelse været udtrykt ønske om, at man skulle se tiden an og afprøve de muligheder, der er i det kompromisforslag, kongressen vedtog. Det blev afvist af skoleledernes repræsentantskab på baggrund af holdningstilkendegivelser fra alle medlemmer af Danmarks Skolelederforening. Kompromisforslaget er med sit fortsatte medlemskab af lokalkredsen og udbyggende tilhørsforhold til lokalkredsen ikke et udtryk for et skridt i den rigtige retning, snarere tværtimod. I Århus ville 26 års selvstændig lokal skolelederforeningsvirksomhed uafhængigt af lokalkredsen skulle afløses af et netværk under den lokale lærerkreds. Høringer af skoleledernes synspunkter ville blive en del af kredsens høringssynspunkt, skolelederne ville fortsat have loyalitetskonflikter i forhold til den lokale kreds og deltagelse i ledelsen af det lokale skolevæsen, og finansieringen af arbejdet i netværket ville være afhængigt af lokalkredsens beslutning herom.

I forskellige læserbreve bliver der givet udtryk for, at der har været forhandlet på skrømt, der bliver citeret undersøgelser, der viser, at mange skoleledere naturligt er i tvivl om den vanskelige beslutning om det organisatoriske tilhørsforhold, og DLF markedsfører forskere, der fremhæver, hvad skolelederne går glip af ved udmeldelsen af DLF. Når vandene har lagt sig, er jeg overbevist om, at den trufne beslutning om dannelsen af en selvstændig faglig forening for skoleledere er den rigtigste for alle skolens parter, når nu DLF's kongres ikke ville være med til en selvstændig organisering inden for DLF. Jeg er enig i, at der fortsat er mere, der binder, end der skiller, og vi må derfor arbejde på at etablere et fornuftigt og troværdigt samarbejde.

Jørgen Schaldemose

Århus Skolelederforening