I Nyhedsbrev nummer 3/97, der kaldes Kvalitetsudvikling i folkeskolen, og som findes på Undervisningsministeriets hjemmesider på nettet, skriver en vis Poul Møller om, at vi trænger til små sensationer i folkeskolen - brandaktuelle temaer i 'Folkeskolen år 2000'.

Artiklen er fyldt med uklart sprog, rodet syntaks og new managements-modeord og klichéer, der skal skjule de mange udokumenterede påstande, det særdeles tynde indhold og de brandaktuelle selvfølgeligheder.

Det er en hård påstand. Jeg vil kun dokumentere den med et enkelt citat, der er eksemplarisk i forhold til hele artiklen.

I afsnittet 'Hvad skal der til?', hvor Poul Møller 'kridter banen op' og foreslår 'de små sensationer, der skal til, hvis folkeskolens sensationsforladte enemærker, skal være på højde med den udmeldte nationale forventning inden år 2000', lyder sidste punkt i sin helhed:

'De skoler og kommuner, der reelt arbejder på at opbygge en ny organisation der kan håndtere den påkrævede skoleudvikling hen imod år 2000 skal præmieres økonomisk. De synlige tegn på en sådan vilje kan for eksempel være fjernelse af skoleskemaet, katederet i klassen, ringklokken, klasseværelsets 'fire vægge' plus én dør, de dårlige lærere - samt stive faggrænser skal præmieres økonomisk.' (Mine fremhævelser).

Det er vel næppe afsenderens hensigt, at 'de stive faggrænser skal præmieres økonomisk'. Men det står der faktisk. Sætningen går i stykker, og sproget er ikke ordentligt gennemarbejdet. Kan man arbejde ureelt? Hvornår er skolen blevet en organisation eller en virksomhed, som den også kaldes i artiklen? Hvad gemmer sig bag truslen den påkrævede skoleudvikling? Findes der usynlige tegn, onde viljer?

Såvidt det sproglige. I folkeskolens danskundervisning gælder heldigvis stadig den kvalitetsnorm, at det uklart skrevne er det dunkelt tænkte.

Sentensen frembyder en lang række udokumenterede påstande. Hvem siger, at man får kvalitet, hvis skoleskemaet fjernes, hvis katederet fjernes, hvis klokken aldrig ringer? Hvem siger, at kvaliteten øges, hvis man indretter en open plan-skole? Hvem siger, at man får kvalitet, hvis blot man arbejder tværfagligt og projektorienteret uden stive faggrænser og med læreren i rollen som konsulent?

Man påstår, at skoleskemaet og de rigide faggrænser atomiserer børnenes hverdag og hindrer fordybelse og helhed. Hvorfor? Fordybelse er vel ikke ligefrem proportional med tid? En fornuftig deadline kan tværtimod skærpe opmærksomheden, en pause give plads for eftertanke og stille undren. Til en gedigen faglig undervisning hører også perspektivering og udblik til andre områder! Er skoleskemaet ikke en simpel måde, hvorpå man kan strukturere sin undervisning og undgå kaos og tidkrævende møder, der ikke drejer sig om undervisning, men om struktur? Kan læreren ikke lære sine elever noget ved for eksempel at stille kærlige, sokratisk provokerende spørgsmål, der kan åbne for kritisk (selv)indsigt?

Jeg påstår ikke, at al faglig undervisning er god, at der ikke skal eksperimenteres med mere fleksible lektioner, tværfaglige perioder. Men at hævde, at fjernelse af ringklokken er et ydre tegn på en indre kvalitet, der skal præmieres økonomisk, er vås!

Selvfølgelig findes der dårlige lærere. Men der findes også dårlige ledere, dårlige ministerielle embedsmænd - og åbenbart også inkompetente medarbejdere i PLS Consult, der ikke er i stand til at udtrykke sig på et klart og forståeligt dansk. Det er flot at skrive, at de dårlige lærere skal fjernes, hvorpå skolen tildeles en økonomisk præmie. Bag flotheden gemmer sig også en kynisk tankegang.

Har undervisningsministeren godkendt de synspunkter, der kommer til udtryk i et Nyhedsbrev, som findes på Undervisningsministeriets hjemmesider, og som typografisk til forveksling ligner ministeriets eget Nyhedsbrev? Er ministeren enig i de pædagogiske påstande, der kommer til udtryk i artiklen?

Eller står synspunkterne kun for Poul Møllers og PLS Consults egen regning?

PLS Consult er imidlertid ikke et hvilket som helst firma. Det er det firma, der har fået til opgave af undervisningsministeren at udarbejde kvalitetsværktøjer.

Kan man som lærer have tillid til et firma, der fremkommer med så skråsikre, fundamentalistiske og udokumenterede påstande? Kan ministeriet? Poul Møller kritiserer jo også de nationalt fastsatte færdigheds- og kundskabsområder for at være upræcise og uden ordentlige undervisningsvejledninger. Kan Poul Møller dokumentere sin påstand? Hvor er de centrale kundskabs- og færdighedsområder i dansk for eksempel upræcise? Hvor er undervisningsvejledningen upræcis? Jeg finder tværtimod, at faghæftet i dansk er særdeles brugbart og oven i købet skrevet i et enkelt og flydende sprog uden trendens mange dikkedarer.

Poul Møller præsenterer sig selv som forhenværende skoleleder og nuværende medarbejder ved PLS Consult. Men hans fagre nye skole ligner mest af alt en virksomhed, hvis hvide kontorer begynder at vokse til en endeløs, kontrollerende stat!

Henrik Vejen

lærer og skolekonsulent

Aalborg Kommune