Der er brug for undervisning om læring. Eller er det omvendt: læring om undervisning?

I sidste uge kunne man i Folkeskolen læse, at lektor Steen Larsen mener, at 'den danske skole (må) afføre sig sin oldnordiskhed og reformeres grundlæggende'. Vi må indse, forklarer han, 'at det er umuligt for eleverne at lære noget, hvis der hele tiden står nogen og underviser dem'.

'. . . hele tiden står og underviser . . .' Tja . . . Egentlig afslører Steen Larsen vel her, at han har en oldnordisk opfattelse af, hvad undervisning er.

At undervise er (ikke nødvendigvis) ensbetydende med, at læreren står og taler eleverne baglæns ind i pensum. At undervise kan også betyde: at fortælle, at smitte med sin begejstring, at vise noget, at spørge og svare på spørgsmål eller at undersøge noget sammen. At undervise kan betyde: at byde sig til som person - som et åbent, nysgerrigt og vidende menneske.

Dét har læreren ansvaret for. Og det står ikke i modsætning til, at det er eleven selv, der lærer sig noget.

Selvfølgelig har Steen Larsen ret, når han skriver, at 'læreprocessen, den proces, hvor noget forandres i eleven, kun foregår inde i eleven'. Men der er ikke megen fornuft i samtidig at påstå, at 'undervisning og læring er to forskellige ting, som har meget mindre med hinanden at gøre, end de fleste tror'.

Læring og undervisning som social proces og kommunikation har meget med hinanden at gøre.

Læreren skal ikke stå og bukke som en moderne udgave af ekspedienten i Damernes Magasin i Korsbæk. Børn kommer ikke bare og beder om vejledning, coaching, facilitering eller rådgivning om indholdet eller læringsprocessen. Lærere skal undervise.

At undervise er at åbne verden. Og det, læreren tilbyder, kan så give anledning til elevens egen læring - det 'ultimativt subjektive', som Steen Larsen kalder det. Men læring som resultat af et samvær i noget - og om noget.

Man skal vide noget for at kunne lære noget. Man skal opleve noget for at kunne stille spørgsmål til noget. Og der skal være noget og nogen at stille spørgsmål til.

At tro, at ansvar for egen læring kan erstatte lærernes ansvar for undervisningen og for læringsindhold, er forkert.

At ville skille skolens undervisning og elevernes læring er forkert.

En naiv, pastoral forestilling om, at læring kommer af sig selv, og at lærere kan erstattes af dårligt forberedte konsulenter for elevernes begejstrede projektarbejde, som Kommunernes Landsforening forsøger at sælge offentligheden, er både forkert og farlig.

At eleverne har behov for at lære, betyder ikke nødvendigvis, at de føler motivationen og har viljen til det. De har brug for lærere, der underviser.

-th

At undervise er at åbne verden. Og det, læreren tilbyder, kan så give anledning til elevens egen læring