Regeringen, arbejdsmarkedets parter og Kommunernes Landsforening, KL, holdt i sidste uge et stort anlagt trepartsmøde med deltagelse af 35 toppolitikere om Danmarks kommende tigerspring ind i Informationsalderen.

Mødet resulterede i et fem sider langt såkaldt Slutdokument - af statsminister Poul Nyrup Rasmussen straks omdøbt til et Startdokument .

Om integrering af edb i undervisningen i folkeskolen hedder det: 'Regeringen søger ved forårets kommunaløkonomiske forhandlinger tilslutning til en styrkelse af IT i folkeskolen.'

- Regeringen går efter at få en aftale om en målrettet indførelse af informationsteknologi i folkeskolen på plads ved forhandlingerne med Kommunernes Landsforeing i maj-juni i år, uddyber forskningsminister Frank Jensen.

En sådan aftale skulle allerede have været indgået ved de tilsvarende bloktilskuds-forhandlingerne sidste år.

Frank Jensen viftede dengang med en check på to milliarder kroner til kommunerne til formålet her i bladets spalter, men finansminister Mogens Lykketoft var ikke uden videre med på en så rundhåndet idé. I stedet blev en analyse-gruppe under Finansministeriet nedsat. Den skulle finde ud af, hvad der er af elektronisk isenkram og undervisnings-softwaren på markedet, hvad det koster, og hvad det er værd i undervisningsmæssig sammenhæng, samt undersøge behovet for efteruddannelse af lærerne.

Analyse-gruppen skulle have barslet med en rapport her i februar, men som det fremgik af Folkeskolen s i sidste uge, er den end ikke gået i gang endnu.

- Det er rigtigt, at analyse-arbejdet er blevet forsinket. Det skyldes, at budgetanalysen af folkeskolens økonomi trak længere ud end ventet. Men IT-rapporten ligger klar til de kommunaløkonomiske forhandlinger i maj, forsikrer Frank Jensen.

Du har tidligere sagt, at det vil koste op mod to milliarder kroner at få skolerne seriøst i gang med at integrere edb i undervisningen?

- Det er regeringens målsætning, at der skal skaffes én til to milliarder i løbet af højst fire år til IT i skolerne. De skal findes i de kommunaløkonomiske forhandlinger.

Er det realistisk?

- Der skal indgås en aftale mellem stat og kommune her til foråret om et løft på IT-området. Mere kan jeg ikke sige nu.

Hvor meget vil staten give?

- Hvis jeg sagde det, ville jeg ikke være minister mere.

Spillet om, hvem der skal udrede den ganske mærkbare investering i edb til skolerne - stat eller kommune - er således allerede i gang.

Formanden for Kommunernes Landsforening, Evan Jensen, siger, at KL allerede har tilsluttet sig regeringens plan om en styrkelse af IT i folkeskolen.

- Men vi har ikke penge til én computer per fem skoleelever, sådan som det er blevet anbefalet af regeringen, understreger han.

Evan Jensen forventer, at staten betaler IT-regningen over bloktilskuddene. Pengene skal ikke øremærkes, de skal indeholdes i den økonomiske ramme, mener han.

Mogens Lykketoft siger, at kommunerne har masser af penge. Det kan ende med et lovindgreb?

- Vi ønsker at få sat gang i indførelse af IT i folkeskolen så hurtigt som muligt, men økonomien skal være til det. Kommer der en lov, så skal der følge penge med, siger KL's formand.

På finansloven for i år har regeringen afsat 5,3 milliarder kroner til nye, statslige IT-projekter. De 415 millioner kroner går til uddannelsesområdet. Til det såkaldte Skolenet, som skal binde landets 1700 folkeskoler sammen i et elektronisk netværk, er der afsat 120 millioner kroner på finansloven til brug over de næste tre-fire år. Dertil kommer penge til den centrale drift. Hver enkelt skole må selv betale tilslutning til nettet.

Men de afgørende to milliarder kroner til investering i 100.000 computere, software og efteruddannelse af lærere svæver stadig i forhandlingsspillet mellem stat og kommune.-