Vi er mange, som længe har haft en mistanke. Men nu er det endelig bevist: Det har afgørende betydning for elevernes indlæring, hvor mange elever der er proppet ind i klassen. Forskerne har ellers længe sagt, at forskellen på resultaterne i små og store klasser kun var på cirka et halvt karaktertrin, og at det derfor ikke kunne betale sig at indføre et klasseloft.

Men i starten af marts kunne folkeskolen.dk offentliggøre den hidtil grundigste og mest omfattende undersøgelse i form af ny svensk forskning, som viser, at skoleresultaterne forbedres med cirka ti procent for de elever, som går i små klasser. Tre svenske forskere har undersøgt skoleresultaterne for ti procent af årgang 1967 og 1972 og fem procent af årgang 1977 for at nå frem til det opsigtsvækkende resultat.

Forskere: Små klasser giver meget bedre resultater

Eleverne er blevet testet i både kognitive (ordforråd og logisk tænkning) og ikke-kognitive evner (selvtillid, udholdenhed, selvsikkerhed og forventninger) i 13-års-alderen, og på begge fronter giver fem elever færre i klassen cirka ti procent bedre resultater. Der er tale om sammenlignelige klasser - og effekten holdt ved, da eleverne blev testet igen som 16-årige.

Man skulle tro, at resultaterne var nok til at få politikerne til at gå i krig for at finde de millioner, som skal til for at genoplive klasseloftet. For der findes få andre områder, hvor en indsats vil kunne give så store resultater.

Der er også opbakning til det blandt vælgerne. Undersøgelser viser stor tilslutning blandt befolkningen som helhed, og ønsket om mindre klasser ligger som topscorer, når man spørger forældre, hvorfor de vælger en privatskole.

Marianne Jelved fra Radikale har da også svært ved at forklare, hvorfor hun ikke går ind for forslaget. Den tidligere folkeskolelærer siger, at det er en prioriteringssag, og at efteruddannelse til lærerne trods alt er vigtigere.

En anden indvending er, at klasseundervisning i traditionel forstand er på vej ud til fordel for en mere fleksibel holddannelse kombineret med klasser, som en forsker påpeger. Men selv hvis det er sandt, rokker det ikke ved argumentet. For det handler ikke om, at alle eleverne nødvendigvis skal sidde i samme lokale. Det drejer sig om at få mere lærertid til den enkelte elev.

Vælgertilslutning og beviselige resultater. Det burde være en politisk vindersag. En regering, som det er lykkedes at finde en lille milliard som et plaster på såret efter nedlæggelsen af betalingsringen, burde også kunne finde nogenlunde det samme til at indføre et klasseloft. Man har da lov til at håbe.