Vær sikker på, at alle lærere til enhver tid tilstræber det allerbedste for alle deres elever. Mistroen - den manglende tillid i stedet for samarbejde og tillid - skyldes den overdrevne fokus på de ulykkelige 20 procent, som gerne vil, men ikke kan.

Man skulle i stedet fokusere på de 80 procent, som både kan og gør! Naturligvis skal man gøre det bedst muligt for de 20 procent, men ændre dem, så de bliver i stand til at klare indviklede problemer, er en umulighed. Læg vel mærke til, at det ikke er skolens eller den enkelte lærers skyld. Her samarbejder arv og miljø - det sidste kan måske ændres noget, men ikke af skole eller lærerne. Her gør enhver form for prøve kun ondt værre. Prøverne vil kun tjene til at indprente eleven, at han ikke kan, hvilket er fuldstændig ødelæggende for den smule selvtillid, som den svage elev måtte have tilbage efter alle nederlagene gennem den forudgående skoletid. Her gør man langt klogere i at huske på, at de, som tror, at de kan, meget ofte virkelig også kan klare en hel del.

Fjerner man deres tro på egen kunnen, hvad har de så tilbage? Mister de troen på sig selv, ja, så vil de helt sikkert hævde sig på mere uhensigtsmæssige måder.

Man taler meget om de fem socialgruppe - mon nogen forestiller sig, at man frivilligt placerer sig i gruppe et og to? Det har så igen forbindelse med den utroligt »geniale« opdagelse af, at fem gange så mange akademikerbørn som arbejderbørn frekventerer universiteterne. Tjah, hvorfor er forældrene mon blevet henholdsvis akademikere og arbejdere? Her nytter hverken lovgivning, prøver, forbud eller påbud - at ændre dette svarer til at ophæve tyngdekraften ved lov. Flyt dog fokus til de 80 procent, som både kan og vil.