I Information formulerede en skoleelev sin støtte til afskaffelsen af gruppeeksamen til fordel for den individuelle prøveaflæggelse og til fordel for den niveaudelte skole, hvor dygtige elever ikke altid skal lade sig spise af med at vente på de svage elever, og hvor svage elever ikke skal sidde og føle sig dumme, fordi det kniber med at følge de dygtige. Hvordan mon sådanne elevformulerede meninger om folkeskolen ville blive modtaget af den forsamling af deltagere fra DLF, Skole og Samfund og politiske repræsentanter på høringen den 9. januar? Af DLF's formands redegørelse i nummer 1-2 fremgår det, at formålet med høringen skulle være, at lægfolket, herunder altså også en skoleelev, skulle kunne aflevere deres synspunkter til et panel af organisationsfolk og politikere, der så til gengæld skulle lade, som om de ikke allerede havde dannet sig deres meninger om skolen. Nu er det selvfølgelig sådan, at samtlige politikere og foreningsrepræsentanter for længst har afstemt deres opfattelse af folkeskolen med deres partiprogrammer og foreningsvedtagelser. Så hvis de udvalgte, der skulle spørge ind til beslutningstagerne, har bevæget sig uden for den rette opfattelse af, hvad der tjener folkeskolen bedst, gjorde de nok bedst i ikke at stille for store forventninger om lydhørhed, selv om de venlige mennesker, spørgsmålene rettedes imod, nok ville vide at modtage de kætterske ideer med megen takt og forstilt forståelse. Formanden konkluderer i hvert fald ikke på høringen, men på Velfærdskommissionens fremhævelse af skolens uomtvistelige styrkesider, hvilket altså ikke omfatter den faglighed, som kommissionen ellers tydeligt lægger vægt på, og som bør resultere i en belønning til de lærere, der netop lægger vægten på fagligheden.