Anders Nielsen har i Folkeskolen nummer 4, »Lærerstuderende må gribe i egen barm«, valgt at kommentere mit indlæg om kritik af for megen eftergivenhed hos underviserne på læreruddannelsen. Jeg er enig med ham på mange punkter, for eksempel at studerende må gribe i egen barm for at gøre uddannelsen bedre, men han vil øjensynligt gerne stille det op, som at enten er det de studerende eller underviserne, der bærer hele ansvaret. Jeg mener, at der må ses mere nuanceret på problemstillingen, da det ofte er sådan, at studerende, der »griber i egen barm«, har fået en henstilling om at yde en bedre indsats. Hvis denne henstilling ikke fremkommer tydeligt nok og på de rette tidspunkter, går der en del studerende rundt og tror, at det hele kører på skinner, hvor det i virkeligheden forholder sig ganske anderledes.

Anders Nielsens argumentation om, at vi selv bærer skylden for eventuelle usammenhængende opgaver, er jeg delvist enig i. Det er dog samtidig vigtigt at huske ansvaret, som underviserne har for at slå ned på noget, der ikke lever op til de faglige krav. Studerende på læreruddannelsen er nødt til at have at vide løbende, om de lever op til kravene, der stilles på uddannelsen. Det er mest fair for både studerende og undervisere.

Man kan som studerende ikke danne sig en fornuftig holdning til sit studium, uden at der bliver stillet krav fra undervisers side, men man kan heller ikke danne sig en holdning til sit studium uden at stille krav til sig selv. Det må være et samspil mellem det, vi leder efter, ikke en polemisering over, hvis skyld det hele er.