Debat
Unødvendig uenighed
Bemærk
Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.
Boris Jakobsens svar i Folkeskolen nummer 4 på mit læserbrev 'Det grå marked' giver udtryk for langt større uenighed, end det er nødvendigt.
Jeg taler kun om at sende tabere ud, hvor der ikke har været en kontinuerlig ansættelse af fagligt uddannede lærere. Med de ansættelsesbetingelser, som opholdsstederne kan tilbyde, er der næppe mange organiserede i DLF, der vil tage blivende ansættelse på et opholdssted under LOS, Landsforeningen af Opholdssteder og Skole-behandlingstilbud. Grunden er, at kommunerne presser aftaler igennem, blandt andet kan de trække en elev hjem og dermed standse betalingerne med en måneds varsel. Derfor kan lærerne ikke tilbydes rimelige opsigelsesvarsler. Et opsigelsesvarsel på en måned er ikke rimeligt for en uddannet person, der ofte er familieforsørger. Dette er grunden til, at jeg ikke kan anbefale mine medlemmer at tage arbejde i sådanne institutioner.
Vore medlemmer - de fleste af dem - er både interesserede og idealistiske, samtidig med at de er fagligt bevidste. Det ene udelukker ikke det andet. Det er desværre Boris Jakobsens opfattelse, og den er han ikke ene om.
Derfor er der lang vej igen.
Hans Rechendorff
kredsformand, Øst-Djurs Kredsen
Redaktionen betragter hermed denne debat for afsluttet