Læser man arbejdsmarkedsforskerne Jesper Due og Jørgen Steen Madsen, mener de, at 'tre-årigt forlig med sjette ferieuge på plads, justeret nyt lønsystem og større vægt på kompetenceudvikling er sandsynligt, men sammenbrud truer i horisonten' (citat fra www.faos.dk). Jeg håber ikke på sammenbrud, men Danmarks Lærerforening kan ikke indgå et resultat, der ligner det skitserede.

Vores kongres stillede klare krav til resultatet.

Vi ønsker forbedring af reallønnen aftalt centralt - faktisk ønsker vi, at alle lønmidlerne bruges ved de centrale forhandlingere, så det er slut med at skulle sikre de sidste procenter af overenskomsterne ved lokale forhandlinger i kommunerne/på skolerne.

Vi ønsker forbedringer af pensionsindbetalingerne for overenskomstansatte samt et særligt projekt for 'den klemte gruppe' fra 1993, men også tjenestemændenes pension skal reguleres efter andre systemer end i dag.

Vi ønsker to feriefridage samt en ret til, at alle feriefridage kan lægges på skoledage.

Vi ønsker ikke at betale for kompetenceudvikling, det er en arbejdsgiverforpligtelse.

Vi ønsker en toårig overenskomstperiode, blandt andet fordi vi ønsker at sikre os en ny arbejdstidsaftale fra august 2004.

Forhandlingerne er i gang, parterne har en fælles forståelse for anvendelse af en procent af lønsummen, hvor der er sikret pensionsprojekter og en pulje til specielle krav (specielle for de enkelte faggrupper), og umiddelbart ser det måske ikke så ringe ud endda, men det skal understreges, at man kun er enige om et lille hjørne.

Skal vores krav opfyldes, må arbejdsgiverne spytte rigeligt med penge i kassen, og vi skal passe på ikke at lade os forblænde af store tal over en længere overenskomstperiode. 12 procent på tre år er altså ikke så meget som ni procent på to år, og hvis vi først får pengene i den sidste del af perioden, har vi måske ikke engang sikret reallønnen det første år. Målet med lange overenskomstperioder er ofte at få tallene til at syne store og udskyde arbejdsgivernes behov for at komme til lommerne.

Vi er en mangelvare, problemet løses blandt andet med gode løn- og arbejdsforhold i stedet for discountuddannelser, individuel løndannelse og yderligere kommunalt selvstyre.

Vibeke Lynge

medlem af DLF's hovedstyrelse