I Folkeskolennummer 4 bringes to artikler om Pisa-undersøgelsen.

I begge artikler forsøger forfatteren at bruge den usikkerhed, som er i alle undersøgelser af denne art, til at miskreditere undersøgelsens konklusioner.

Pisa-undersøgelsen udmærker sig ved, at alt, hvad der har været muligt at gøre for at mindske usikkerheden - inden for en i øvrigt stor økonomisk ramme - er gjort. Specielt med hensyn til testen af læsekompetence, matematikkompetence og kompetence i naturvidenskab er Pisa-undersøgelsens konklusioner, for Danmarks vedkommende, meget sikre.

Når konklusionen på Pisa er, at den danske årgang 1984, som var godt 15 år på testtidspunktet, har et fagligt efterslæb - i læsning og naturvidenskab - i sammenligning med årgang 1984 i sammenlignelige lande, er den usikkerhed, der er, ikke usikkerhed, som på nogen måde ændrer på konklusionerne.

Til sidst nogle korrektioner:

Det fremgår af artiklen i nummer 4, at når franske elever i højere grad end danske har gået en klasse om, er det sværere at sammenligne. Dette er ikke korrekt. I Pisa har man i stort set alle lande brugt årgang 1984 og ikke et bestemt klassetrin. Således vil elever i Frankrig, der har gået et år om, stadig blive inkluderet i testen, da de er udvalgt på fødselsår.

Det fremgår endvidere af artiklerne, at de enkelte lande selv har kunnet fravælge elever, de ikke mente opfyldte betingelserne for deltagelse. Dette er delvist korrekt, men sammenligneligheden mellem landene led ikke skade, idet landene skulle dokumentere og have godkendt eventuelle afvigelser fra normen om, at kun meget få procent måtte udelades for eksempel på grund af fysisk eller psykisk handicap.

John Villy Olsen hævder i en af artiklerne, at danske 15-årige er blevet testet i syv timer. Det er ikke tilfældet. De blev testet i to timer. Derimod blev der - netop for at mindske usikkerheden - brugt materiale svarende til en syvtimerstest, som hver enkelt elev så skulle besvare to timer af.

Fordelen ved dette design var, at resultaterne kom til at bygge på mange flere testopgaver, og at risikoen for, at de valgte opgaver passede lige ind i en bestemt type elevers kram, blev formindsket betydeligt. Ulempen var naturligvis, at undersøgelsen blev meget dyr, fordi mange flere elever skulle testes - men de penge er man nok glade for at have givet ud i OECD og i Undervisningsministeriet i dag, når man ser det faldende niveau, artiklerne om Pisa-undersøgelsen har været udsat for - i Folkeskolen.

Yderligere relevante og sandfærdige oplysninger kan findes på: www.sfi.dk/oecd.html

Michael Krone

konsulent, Socialforskningsinstituttet