Bemærk
Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.
Til undervisningsminister Ulla Tørnæs og ministervikar Helge Sander.
I Undervisningsministeriet barsler man ikke kun med ønskebørn, nej, der fostres også groteske ideer. Sidst er det blevet foreslået, at ufaglærte med 9. eller 10. klasses uddannelsesniveau skal tilbydes en toårig uddannelse for at løse lærermanglen. For børnenes skyld og i forhold til, at viden og livslang læring er fremtidens vigtigste konkurrenceparameter, er det ubegribeligt, at den nye regering så meget som drømmer om at anvende sekunda-lærerkræfter til den vigtige opgave for samfundet: at gøre 90-95 procent af en ungdomsårgang i stand til at fortsætte i et uddannelsesforløb. Det er uforståeligt, at forslaget kommer på et tidspunkt, hvor seminarieuddannelsen har fået en skærpet faglig profil, hvor regeringen vil sætte fokus på folkeskolens faglige profil ved at øge timerne til blandt andet dansk og matematik samt fortsætte arbejdet med Klare Mål for alle fag. Vi har lige set i en aktuel OECD-rapport, også kaldet Pisa-undersøgelsen, at danske skolebørn ligger svagt i læsning og naturfag (men heldigvis er glade for at gå i skole). Det er desværre også blevet beskrevet, at vi har svært ved at bryde den sociale arv via skolesystemet. De opgaver mener regeringen skal løses af ufaglærte med en toårig uddannelse? Jeg tager skarpt afstand fra forslaget, som heldigvis er taget af bordet, men hvad bliver det næste?
Jeg er mor, og jeg forventer, at mine børn møder lærere, der er i top - såvel på det faglige som på det pædagogiske/psykologiske uddannelsesplan.
Jeg er lærer og vil fortsat kræve samarbejde med kolleger, der forholder sig professionelt til alle skolens aktiviteter, kolleger, der ved, at skolen er meget mere end specifik faglig læring.
Jeg er også praktiklærer, og heller ikke i den funktion vil jeg gå på akkord.
Jeg er fagforeningsmenneske og vil kæmpe for, at lærerprofessionen ikke mister status ved ukritisk at lade 'hvem som helst' få en læreruddannelse og dermed job.
Når der er lærermangel, hvorfor i alverden anvender man så ikke midler til at tiltrække allerede uddannede lærere eller holde på de ældre lærere? Hvad med at gøre erhvervet endnu mere attraktivt med en højere løn og et længere uddannelsesforløb?
Jeg er samfundsborger og fatter ikke, at professionalisme og et højt uddannelsesniveau er betydningsløst i et videnssamfund. Måske en undervisningsminister kan forklare mig det?
Ulla-Britt Sabroe
pædagogisk udvalgsformand
Københavns Lærerforening
ALæreruddannelse ved quickskranken
Heldigvis har De Konservative gjort så mange ophævelser over regeringspartneren Venstres forslag om en toårig discountlæreruddannelse, at vi nu kan håbe på, at forslaget arkiveres lodret! Tak til De Konservative for det.
For at blive lærer i folkeskolen skal man gå fire år på seminariet. For at komme på seminariet skal man som udgangspunkt have en hf- eller studentereksamen. Sagkyndige er af den opfattelse, at læreruddannelsen i virkeligheden burde være femårig for at matche de nuværende indholdskrav.
Som lærer og kredsformand i Herningegnens Lærerforening ved jeg kun alt for godt, at vi kommer til at mangle lærere. I den sammenhæng er Ringkøbing Amt et amt, hvor kommunerne meget markant kommer til at mærke manglen.
Derfor synes jeg, der er al mulig grund til at interessere sig for problemstillingen for at klare presset. For mig at se skal man bruge de muligheder, man allerede har nu. Det ville være et fremskridt, hvis alle pladser på seminarierne blev besat med studerende. For at sikre dette skal faget og arbejdets karakter have en høj status. Her spiller løn- og arbejdsvilkår en rolle sammen med den almindelige samfundsmæssige opfattelse af 'læreren' og 'folkeskolen'.
Man kan endvidere tænke i seniorordninger, som overenskomsterne giver mulighed for at lave. Dette kunne gøre det mere attraktivt for lærere at blive et par år mere i jobbet ud over ellers planlagt fratræden til pension.
Jeg har ikke noget imod ideen om at kunne rekruttere folk med livserfaring til lærerarbejde. Der findes mennesker, som arbejder inden for forskellige fag, som har lyst til lærergerningen. Jeg synes, man sagtens kunne nytænke læreruddannelse målrettet denne gruppe uden at udhule indholdet. Jeg kunne forestille mig, at man brugte nogle af arbejdsmarkedsmidlerne til en læreruddannelse, som kunne bygge på principper a la voksenlærlingeuddannelsen, som vi kender i Ringkøbing Amt. Jeg er sikker på, at vi i et samarbejde med for eksempel Nørre Nissum Seminarium kunne opbygge en fleksibel læreruddannelse, som kunne være et tilbud til folk med livserfaring, og hvor man fastholdt de nuværende indholdskrav. Jeg vil ikke være med til at svække kvaliteten i undervisningen ved at gå på kompromis med de faglige indholdskrav i læreruddannelsen!
Helen Sørensen
Herningegnens Lærerforening