Debat
Jeg kunne tænke mig
Bemærk
Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.
Jeg kunne godt tænke mig
den danske folkeskole
debatteret af folk
med forstand
på dens dagligdag
jeg kunne godt tænke mig
en Günter Walraff
i folkeskolen
en undercover
journalist, som lærer
hver dag
i lang tid
jeg kunne godt tænke mig
Oxdam, Dahlgaard
og professorale teoretikere
som klasselærer
i første
med idræt i tredje
og dansk i syvende
plus alt vedhænget
så kunne jeg tænke mig
at forudsætningsløse artikler
og pædagogiske
desktop-profeters
mange lange ord
blev langt kortere
jeg kunne godt tænke mig
en forening som
kom op af plysset
og sagde oftere
og offensivt fra
alle andre steder
end i vores eget blad
jeg kunne godt tænke mig
folkeskolen debatteret
og dirigeret af folk
med skolelivet
i hænderne
og forstand
på den.
Kim Krogh
Kreds 19