Debat

Vidtgående undervisning

Offentliggjort

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Djurslandsskolen i Ørum Djurs varetager undervisningen af 65 elever fra hele Djursland. Elevgruppen spænder vidt fra børn med et flerfold af handicap til børn med DAMP-problematik med næsten normal begavelse.

Dette store elevgrundlag har sikret, at personalet har kunnet oparbejde en specialviden i forhold til konkrete handicapområder, således at vi kan yde individualiseret specialundervisning og forældrerådgivning på et højt niveau.

Udviklingen af specialviden kræver et kontinuerligt elevgrundlag af en vis størrelse, idet det er umuligt at udvikle specialviden til brug i en undervisningspraksis, såfremt man eksempelvis kun har et barn med autisme hvert femte år.

Vær med i samtalen

Klik her for at indsende dit indlæg til folkeskolen.dk - medsend gerne et portrætfoto, som kan bringes sammen med indlægget

Læs folkeskolen.dk's debatregler

Det tager flere år at udvikle viden/erfaring i en personalegruppe eksempelvis i forhold til:

udvikling af observationsmetoder og beskrivelsessystemer.

udvikling af viden om alternativ kommunikationsform.

udvikling af viden om brug af hjælpemidler og elektronisk hjælp til kommunikation.

omsætning af neuropsykologisk viden til pædagogisk praksis.

udvikling af metoder og materialer.

Derfor er vi stærkt foruroligede over en eventuel placering af den vidtgående specialundervisning i kommunerne, dels fordi viden/erfaring hurtigt går tabt, og dels fordi vi har konkrete erfaringer, der siger, at kommunale ordninger tangerer mod 'pasning' på grund af mangel på viden om og beskrivelse af børnenes forudsætninger og mangel på viden om/erfaring med didaktiske overvejelser i forhold til specialundervisning.

Vi opfordrer til, at man sikrer fortsat udvikling af viden og erfaring. Vi frygter, at en udlægning til kommunale enheder vil medføre, at nuværende viden på ganske kort tid 'spredes til atomer' og bortfalder - med andre ord så mener vi, at området har brug for arbejdsro for at kunne fungere optimalt.

Endvidere efterlyser vi i Undervisningsministeriets materiale vægtigere begrundelser end de fremførte for den foreslåede ændring på området.

For at kunne yde en kvalificeret specialundervisning må der fortsat være regionale specialfolkeskoler af en vis størrelse, dels for at sikre børnene et nuanceret socialt miljø og dels for at sikre udvikling af specialundervisning og den specialpædagogiske indsats.

Det er vores vurdering, at amterne udgør regioner af en passende størrelse, og vi mener derfor, at amterne fortsat skal drive skolerne og have indflydelse på visitation med politisk og fagligt ansvar for den specialpædagogiske udvikling.

Nis Christensen,

skoleinspektør, Djurslandsskolen