Debat

Nonchalant og teknokratisk

Offentliggjort

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Når den ansvarshavende redaktør i Folkeskolen nummer 3 nonchalant affærdiger Karl Heinz Mortags undren over et manglende decembernummer, med resultater og kommentarer til det nyligt overståede hovedstyrelsesvalg, med et billigt teknokratisk svar, må jeg nødtvungent fatte pennen og af mentalhygiejniske årsager udtrykke min harme og undren.

Der er nemlig røre i andedammen for tiden, hvilket til min glæde nu også er gået op for folket på borgen. Det begyndte blandt andet i Rønne, hvor Erik Andersen på kort tid - ene mand - med en sporadisk protest satte tjenestetidens urimelige bureaukrati til diskussion. Senere fulgte så det 'dobbelte nej', hvor beskeden endelig røg ind på lystavlen. Sluttelig skulle det nu vise sig, om 'nej-sigerne' kunne komme til fadet ved hovedstyrelsesvalget den 13. december 1995. - Ude i de små lærerhjem bredte, foruden julehyggen og udsigten til en stærkt tiltrængt pause fra det pædagogiske, spændingen sig. Hvordan var valget gået? - Svaret blæste i den frostkolde vind, frem til den 11. januar 1996, hvor man (ikke på lederplads) langt inde i bladet kunne studere resultaterne og læse nogle få kommentarer. Valget betragtes blandt medlemmerne, og det med garanti, som et af foreningens vigtigste i nyere tid, og derfor undres også jeg over, at Folkeskolen ikke udkom den 21. december 1996, og at man for øvrigt ikke har behandlet valget, diskussionerne med videre med vanlig akkuratesse siden. Ikke just befordrende for dialogen. - Om bølgen breder sig til de kommende valg til kredsstyrelserne, må tiden - og kredsstyrelsesmedlemmernes evne til at vejre forårsluften - vise.

Men lad nu det ligge. Lærerforeningen oplever for tiden en sjælden søgang, hvor såvel besætning som passagerer forventer en sikker skibsføring af officererne på broen. Men her skal være plads til debat og - efter evne - nogenlunde saglig kritik af den afstukne kurs. Det er sagt før, men kvinden m/k med kridtstøv på fingrene har inden for cirka fem år oplevet en ny styrelseslov, der berøvede kompetence, en ny tjenestetidsaftale, der medførte nogle fordele og mange smålige, tidsrøvende og irriterende ulemper, en ny folkeskolelov, der med sine gode, men meget ambitiøse intentioner bringer det daglige arbejdstempo op i et tempo, hvor Arbejdstilsynet burde rynke brynene ganske kraftigt (vel at mærke uden en økonomisk tillægsbevilling, der er værd at skrive om). Og det er da muligt, at vi skal til at betragte os som ansatte lønmedarbejdere på tidsakkord fremover, men det er efter min bedste overbevisning i disharmoni med folkeskolens ånd og, undskyld jeg nævner det, børnenes pulsslag, og ikke at forglemme en stor del af lærerstandens blodtryk! Nu taler man - Herren hjælpe mig - om at vi skal til at ruste os til en lønreform, der så kan opdele de aldrende lærere i et A-, B-, C-, D-, E- . . .-hold efter kvalifikationer, indsats og bla, bla, bla. I forvejen har vi, med den nu så berygtede lærerpakke, delt os i et A- og B-hold; de unge overenskomstansatte og vi 'agtværdige' tjenestemænd. Et forhold, der givet vil ændre lærerforeningen drastisk om føje år! Men hvem har bedt om denne lønreform? Hvis det er lærerforeningen, så tror jeg nok, at jeg er klar til at stå af! (Man kan vel bruges til at feje blade i skovene).

Vær med i samtalen

Klik her for at indsende dit indlæg til folkeskolen.dk - medsend gerne et portrætfoto, som kan bringes sammen med indlægget

Læs folkeskolen.dk's debatregler

Nå! - Efter 10 minutter (hverken U-, F- eller Ø-tid) i blækhuset har jeg det allerede en smule bedre. Jeg vil afslutningsvis ønske den nye hovedstyrelse til lykke med valget. Vi forventer meget af jer, herunder fordomsfrit samarbejde internt, mere i løn, større aggressivitet over for angreb i pressen a la Dahlgaard, kroner til folkeskolen, respekt for det daglige lærerarbejde samt en række andre småting. Det ka' vel ikke være så svært, at banke Kommunernes Landsforening, politikerne, pressen og forældrene til fornuft! God arbejdslyst!

Per Høegh Nielsen

Silkeborg

Svar

Jeg er enig i, at der var for lang pause mellem sidste blad i 1995 og første blad i år. Men sådan har bladets budget og udgivelsesplan set ud de sidste ni år.

Det er mit indtryk, at de fleste lokalkredse var meget hurtige til at sende valgresultatet ud til skolerne.

-th