'Det går ikke at vente, for det, jeg frygter mest, er, at børnenes fremtidsmuligheder afhænger af, om de kommer fra et hjem med computer.'

Sådan argumenterede forskningsminister Frank Jensen sidste sommer her i bladet for hurtige og nødvendige investeringer i informations-teknologi til folkeskolen.

Og med benene solidt plantet i den blå luft lovede han to milliarder kroner til IT, som det højteknologiske isenkram kaldes (med endnu en forkortelse, som man bør huske, hvis man vil snakke indforstået med frontløberne).

Men der kom ingen statspenge til computere. Folkeskolen var knap nok trykt, før kollega Lykketoft mavelandede unge minister Jensens visioner. End ikke de 600 millioner kroner, der var reserveret til IT-investeringer i 1996, blev bevilget. Skolens samlede økonomiske situation skulle først analyseres, lød forklaringen; og sammen med Undervisningsministeriet og Kommunernes Landsforening udsendte Finansministeriet så i november sidste år et nedskærings-katalog til skolebrug. (Eller 'et forsøg på at skitsere en bedre skole', som undervisningsminister Ole Vig Jensen før jul insisterede på at kalde kataloget).

Men IT-økonomien var ikke med; der skulle laves en særskilt rapport, som skulle udsendes i februar.

Altså nu.

Men den kommer ikke. I hvert fald ikke lige nu. Arbejdsgruppen er knap nok kommet i gang, siger man i Finansministeriet. Og forklaringen blæser i vinden.

'Folkeskolens IT-plan bliver ikke udskudt nogle år, analysearbejdet skal i gang for at sikre, at kommunerne er i stand til at opfylde udbygningsplanen,' argumenterede forskningsministeren. Sidste sommer, efter at finansministeren havde taget ham i skole og snuppet milliarderne!

'Indførelse af IT i folkeskolen i overensstemmelse med regeringens IT-handlingsplan er skønnet til en permanent udgiftsforøgelse på 600.000 kroner årligt. Foreløbig er realiseringen udsat til 1996, idet en rapport fra budget-analyseudvalget, som udkommer i februar 1996, skal afventes,' forklares der i november i et internt notat fra Kommunernes Landsforening. Derfor må der forhandles med regeringen om flere penge, mener man. 'I modsat fald,' hedder det i smukkeste kommunal-prosa, 'må et eventuelt landsprogram for indførelsen respektere, at handlingsplanens tidshorisont og ambitionsniveau fastlægges ud fra en nøje vurdering af, hvad formålet nødvendiggør, og tilpasses kommunernes finansieringsmuligheder (det vil sige omprioriteringsmuligheder . . .).

Jamen se lige, hvad Ole Vig Jensen sagde allerede i december: '. . . man kan eventuelt også strække projektet over flere år, det afhænger af de økonomiske muligheder.' Som altså skulle belyses i en særlig analyse.

Som der skulle rapporteres om i februar.

En analyse, som man endnu ikke er begyndt på.

'Det går ikke at vente, for det, jeg frygter mest, er . . .'

Den politiske argumentation fortsætter øverst i første spalte . . .

-th

Læs også side 4 til 6.

Regeringens og kommunernes plan for investeringer i informations-teknologi til folkeskolen er ikke udskudt. Men . . .