Sæt eleverne fri i Kids’ City

Offentliggjort

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Hvordan har København i dag opnået status som en af de bedste storbyer at bo i? Og hvordan forbereder man sig på, at der inden for ti år forventes at komme godt 18.000 flere 0-15-årige til byen? Det og meget mere kan man få svar på, hvis man besøger udstillingen »Kids' City«, som Dansk Arkitektur Center slår dørene op for i perioden 7. februar til 10. maj 2020. Ved at rutsje ned ad en miniatureudgave af Bjarke Ingels' Amager Bakke kan børn blive klogere på byen gennem leg og aktivitet. Der er gratis adgang for børn og unge i alderen 0-17, mens en voksenbillet koster godt 100 kroner.

Læs mere: dac.dk/udstillinger/kids-city/