Det kommer i gevaldige bølgeskvulp. Og denne gang er det lærernes psykiske arbejdsmiljø, der gør fordring på al opmærksomhed en måneds tid, indtil trætheden melder sig, og andre emner fanger opmærksomheden. Men undervisningsministeren er hurtigt ude. Hele miseren har altså intet med folkeskoleloven at gøre, at vi ved det. Igen en klar frifindelse, før en undersøgelse iværksættes.

Ministeren udtaler, at 'folkeskoleloven kun afspejler den virkelighed, som under alle omstændigheder er på skolerne'. Men det var da vist folkeskoleloven, der i 1975 tog livet af den eneste skole, der har været i stand til at give alle elever undervisning i overensstemmelse med deres evner og forudsætninger, nemlig realskolen. Og det var altså 93-loven, der fuldførte den totale ødelæggelse af børnenes muligheder for at modtage seriøs faglig undervisning og dermed satte lærerne skakmat i deres arbejde. Folkeskoleloven skabte sin egen forvrængede virkelighed på skoleområdet, fordi den for alt i verden ikke måtte afspejle nogen form for virkelig virkelighed, men i stedet for skulle virkeliggøre dygtigt opstillede fantasisyner. Og ministeren fortsætter sit forsvar for loven med følgende bemærkning: 'Loven giver svar på de udfordringer, lærerne står med, nemlig at undervise børn, der er meget forskellige'. Men den bemærkning kan ministeren ganske enkelt ikke være bekendt. Loven skaber de mest håbløse og umulige situationer, men har kun en totalt umuliggjort undervisningsdifferentiering at tilbyde lærerne. Ministeren har derfor sammen med sin lov bidraget væsentlig til den psykiske nedslidthed hos de lærere, der stadig tror på ministerens ord om, at loven giver svar på de daglige udfordringer.

Vagn Madsen

Brønderslev