Vi løser de konflikter, der forstyrrer undervisningen og måske i frikvartererne, hvem styrker venskaberne?

Klasselæreren løser mange konflikter, men tiden er knap! Resten af klassens lærere gør ikke nødvendigvis!

Men hvem forpligter sig på at sikre trivsel? Hvem bruger sin læringstid på at udvikle sociale og emotionelle kompetencer? Hvem kan? Elever, der ikke kender de sociale og emotionelle spilleregler, får dem heller ikke lært!

Mange voksne mangler de almindelige sociale/emotionelle kompetencer, men som lærere må vi nødvendigvis kunne beherske solide sociale og emotionelle færdigheder! Har vi dem ikke, må vi tilegne os dem.

Når vi ikke rummer børnene, er vi ukærlige. Når vi ikke handler omsorgsfuldt, er vi ukærlige. Daglige afvisninger og mangel på ægte samvær bliver til en bitter fornemmelse, der siden betales tilbage. Eleverne bliver trættekære, (selv)retfærdige og regelryttere! De har tidligt lært lektien med den 'lærende afvisning'.

Vi hverken kan eller skal elske alle vores elever, men den kærlige lærer har medfølelse, indleven og omsorg for den enkelte.

Vi holder af og lever med 100 børn hver dag, men ægte gensidige menneskeforhold har vi kun til få - måske til ingen!

Timen starter, når læreren ankommer! Klasseværelser fyldt med rod eller ingenting er rammen om læringen! Lasede bøger og manglende målsætninger er vores invitation til 'egen læring'!

Det er ikke okay at blive forstyrret hver dag af enkelte elever! Ti stille og vent - vi skal jo alle være her! Det er okay ikke at kende eleverne! Det er okay ikke at deltage i klassens generelle faglige kvalificering. Mange velkvalificerede lærere vader ud og ind af børnenes liv uden at involvere sig. Hvad er den opdragende effekt af: ligegyldighed, sløseri med tiden, manglende prioritering af indleven, læringsrum og materialets kvaliteter?

Det bliver: ligegyldighed over for lærerens faglige anstrengelser, diskussioner om regler, selvretfærdige elever, der altid får balladen eller æren!

Vi har kærlighed til vores fag og måske til vores arbejde! Vi har faglige ambitioner! Vi arbejder meget! Men indlevende og medfølende er vi ikke!

Nogle er det, men de 'tager tingene for alvorligt og personligt', eller 'eleverne løber om hjørner med ham'! Vi belønner ikke den kærlige lærer, der lader sig 'røre' af eleverne. Men vi kender den fagligt begrundede omsorg; 'for at sikre optimal indlæring'!

Hvorfor er vi bange for at 'tage ansvaret fra forældrene'? Vi skal bare tage ansvaret for de timer, vi er sammen med eleverne.

Vi må bede om mere kvalitativt samvær/skole med vores elever! Vi må have tiden ud som måleenhed alene!

Vi udsulter vores børn for ægte voksenkontakt og lader de socialt ubegavede i stikken. Vi lader børn have ansvaret for læringsrummet!

Vi må tage ansvaret for, at klasseværelserne er læringsrum og ikke kaos!

Maud Pedersen

Dronningmølle

Forkortet af redaktionen