På Ålholm Skole i Valby har man en ansvarlig bestyrelse, der ønsker, at alle elever - uanset hjemlig, religiøs baggrund - skal være fælles om kundskaber og diskussioner om etik og afgørende livsspørgsmål. Derfor har skolebestyrelsen søgt om lov til at kalde faget kristendomskundskab for religion, så man kan sikre sig, at de mange elever fra muslimske hjem bliver forpligtet til at deltage.

Men minsandten om ministeren ikke har sagt nej. Faget skal afspejle Danmarks 1.000-årige kristne historie, og selv om det også handler om andre religioner, vil det være falsk varebetegnelse at kalde faget religion, har Margrethe Vestager sagt til pressen.

Selvfølgelig skal kristendomskundskab fylde både meget og mest i fagets undervisning - også i fremtiden. Fordi Danmarks historie, kultur, jura og alt muligt andet udspringer af kristendommen. Kunst, talemåder og tankegang er fyldt med det. Netop derfor er det vigtigt, at alle elever møder kristendommen i skolens undervisning. Det er vigtigt, at børn og unge, der har andre kulturelle rødder, får mulighed for at forstå den danske kulturarv. Og det er vigtigt, at det er en fælles undervisning. Fordi alle skal opleve, at vi står på vores forfædres skuldre, og fordi alle skal lære om islam, jødedommen og andre religioner, som også præger den danske hverdag - og verden omkring os.

Nogle skoler klarer det ved at snyde. Man sniger undervisningen ind i tværfaglige forløb, eller man opfører sig kriminelt ved slet og ret at skrive religion på skemaet!

Men hvorfor er ordet nu så slemt? I 1958-loven hed faget kristendomskundskab/religion. Ja, i realafdelingen hed det kun religion. Folk, der ikke har orden i skolens kulturarv, kan slå op i Den Blå Betænkning side 31 og side 112 og kontrollere.

Men man kan også klikke ind på Undervisningsministeriets hjemmeside. Her står der: 'Undervisningen i faget skal give eleverne viden om religion som et betydningsfuldt element i menneskets tilværelse og herunder i særdeleshed om kristendommens betydning - historisk og især aktuelt'. Ifølge fagets centrale kundskabs- og færdighedsområder forpligtes man til at arbejde med 'almenmenneskelige spørgsmål, der stilles og drøftes såvel inden for kristendommen som i andre religioner og livsopfattelser, såsom etiske principper og problemstillinger, moralsk praksis, menneskets opfattelse af verden og dets ansvar for naturen'. Samme forpligtelse har faget over for 'verdensreligioner, der har betydning i nutiden, herunder deres fremtrædelsesform og samspillet mellem religion og samfund'.

Faktisk virker det også, som om undervisningsministerens modstand mere udspringer af afmagt end af overbevisning. Sandheden er nok, at det er Kristeligt Folkeparti, der blokerer, fordi partiet er med i folkeskoleforliget. Det er synd for den fælles undervisning om kristendom og andre religioner.

-th

Det virker, som om ministerens modstand mere udspringer af afmagt end af overbevisning