Med den toårige fredspakke mellem Undervisningsministeriet, Kommunernes Landsforening og Danmarks Lærerforening er der skabt et grundlag for en fortsat udvikling af folkeskolen. Dialogen skal imidlertid ud over folkeskolens egne rammer. For de unge, som gennemløber folkeskolen, skal ikke blot opdrages til et samfund i demokrati, men skal også ud at virke i et dynamisk erhvervsliv.

Ifølge Fredsaftalen er der en risiko for, at den nationale folkeskole forsvinder, og der i stedet opstår forskellige folkeskoler, så man ikke længere kan tale om én dansk folkeskole. Men den samme risiko gør sig gældende i forhold til det samfund, eleverne skal virke i. Hvis forholdene i skoletiden er forskellige fra forholdene på arbejdsmarkedet, kan man risikere, at vi uddanner børnene til nogle forestillinger om erhvervslivet, som slet ikke svarer til de reelle forhold.

Hvis man skal sætte sagen lidt på spidsen, kan man se på skolen med virksomhedsøjne, og på alle punkter har folkeskolen problemer. Produktionsmål og succeskriterier er uklare. Der er ikke udarbejdet handleplaner i kommuner og på den enkelte skole, der tilstrækkelig klart angiver, hvilke mål man vil nå. Der er heller ikke opstillet planer om evaluering, så man kan sikre sig, at det, der faktisk foregår, er i overensstemmelse med det, man ønsker skal foregå.

Med hensyn til ressourcer udgør lønninger så væsentlig en del af forbruget, at det på en hvilken som helst anden virksomhed ville have udløst en række analyser af, hvordan man kunne bringe omkostningerne ned, effektivisere produktionen og alligevel nå sine succeskriterier.

Med hensyn til organisation og styring ville strukturen i den danske folkeskole have vanskeligheder i en almindelig virksomhed. Ledelsens kompetence er ikke præcist afgrænset, og bestyrelsen kan ikke træffe beslutninger om væsentlige dele af produktionen.

Skoler er dybest set ikke anderledes end andre virksomheder. Hvis produktet ikke følger med tiden, går brugerne over til andre mærker. Se blot på udviklingen i elevantallet i de private skoler, som er støt stigende.

Det er naturligvis svært at sammenligne en folkeskole med en virksomhed, men hvorfor ikke gøre tanken. Det skete i det Newzealandske skolesystem, hvor målet ikke blot er at opdrage og uddanne eleverne til demokratiet, men også til et samfund i konkurrence. Tilsvarende er der stillet skarpt på kundskaber og færdigheder samtidig med, at man tager hensyn til den enkelte elevs udvikling.

Folkeskolen er under forandring, fordi livet omkring den forandrer sig. En løbende dialog om mål og kvalifikationer kan samle udviklingen op i tide. Det gjorde man i New Zealand, fordi landets økonomiske grundlag var truet.

Vi bør i Danmark tage fat på opgaven, inden det bliver et problem. Økonomisk udvikling og et højt kvalifikationsniveau hører sammen. Erhvervslivets konkurrenceevne og udvikling af menneskelige ressourcer er simpelthen to sider af samme mønt. Vores ønsker er derfor en åbenhed over for udviklingen på arbejdsmarkedet.

Henning Gade

underdirektør

Dansk Arbejdsgiverforening