Kære undervisningsminister og skoleledere

På trods af ministerens løfte om, at folkeskolen skulle have ro de næste par år til at sætte den forholdsvis nye folkeskolelov på skinner, er der igen sat fokus på folkeskolen. Denne gang handler det om lærernes forberedelsestid.

Underviser lærerne for lidt? Er lærernes forberedelsestid for stor, og er det rimeligt, at skolelederne ikke kan kontrollere, hvad lærerne bruger deres forberedelsestid til?

En hollandsk undersøgelse viste, at de hollandske lærere underviste mange flere timer end danske lærere, og at forberedelsestiden var mindre. Endvidere måØ-tidsaktiviteterne være mindre. Færre lejrskoler, hytteture, forældremøder, elevsamtaler med mere. Det må også kunne ske i Danmark eller hvad? Er det, hvad vi ønsker?

Jeg synes, det er meget betænkeligt at sammenligne skolesystemer på enkeltområder. Det giver et meget forvrænget billede af sandheden. Udgangspunktet må være at definere indholdet af den folkeskole, vi ønsker i Danmark. For vi er vel unikke - ikke? I Burkino Faso sidder eleverne på gulvet. Eller hvad med 60 elever i hver klasse? Vi kunne vel ikke drømme om brugbare sammenligninger her.

Ministeren har selv været med til at udforme den nye folkeskolelov, der blev rost fra mange sider, og som er en god lov. De intentioner, der er i loven, er svære at få hold på for lærerne. Men de arbejder ihærdigt på sagen. Begreber som undervisningsdifferentiering, holddeling, løbende evaluering, tværfaglige emner og nye fag kræver omstilling og tid.

For at leve op til kravene i folkeskoleloven er det nødvendigt, at lærerne arbejder tæt sammen i lærerteam. Eksempelvis kræver tværfaglige emner jo, at lærerne er samlet for at planlægge disse. Eller hvad med forberedelse til emneuger, forældremøder og så videre. Det er mit indtryk fra egen skole, at lærerne bruger megen tid sammen - til glæde for ungerne og til højnelse af kvaliteten.

For at være en rigtig skoleleder behøver man ikke kunne kontrollere lærernes brug af tid til forberedelse. Vi skal kunne sætte mål for skolens virke, have pædagogiske visioner, og vi skal frem for alt have tillid til, at lærerne gør deres bedste. Og det gør lærerne, hvis målene er kendte og accepterede. Vi sikrer ikke en bedre kvalitet ved at kontrollere. Det kan let skabe mismod og manglende lyst til at engagere sig.

Kære skoleledere. Hvis der er lærere, som ikke gør deres arbejde godt nok, så tag fat i dem i stedet for at lave systemer, der virker kvælende og demoraliserende. Medarbejdersamtaler er i øvrigt et brugbart instrument.

Tænk af og til på Grundtvig og Kold. Det er deres tanker, der skal leve videre i den danske folkeskole. Lad være med at proletarisere lærerne og gøre skolen til en fabrik. Det er gjort i andre lande uden succes og i lande, som vi vist ikke ønsker at blive sammenlignet med.

Kalle Kristensen

viceskoleinspektør

Viby Skole

Forkortet af redaktionen