Bemærk
Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.
Det følgende handler ikke om Ugebrevet Mandag Morgen, selv om der såmænd kunne være god anledning til det. I sidste uge tog bladet nemlig fat på arbejdstidsaftalen, og også denne såkaldte 'analyse' var en mandagsvogn med fejl!
Men altså: Det følgende handler om noget andet og indeholder ros til skolens minister!
På Det Radikale Venstres nytårsstævne i sidste weekend havde man inviteret chefen for Amternes og Kommunernes Forskningsinstitut, Nils Groes, til at tale. Ifølge dagbladet Information mener den kommunale forskningschef, at de årlige milliardinvesteringer til det danske uddannelsessystem sker i blinde.
Men denne blindhed kan helbredes, mener Nils Groes. Medicinen er en slags teknologisk voodoo. Forskningschefen forestiller sig 'en national database, hvor den enkelte lærer løbende skal taste sin karaktergivning ind'. Derudover lægger Nils Groes op til, at man følger hver enkelt elev langt mere omhyggeligt, når folkeskolen afsluttes.
Hans mål med begge typer registrering er, skriver Information, 'at finde ud af, hvilke lærere og hvilke skoler, der giver deres elever de bedste kort på hånden, når skolen er afsluttet'.
Jamen, det står der!
Artiklen er ikke blevet dementeret, og manden er angiveligt forskningschef!
Man kan teste ideen ved for eksempel at forestille sig, hvordan Albert Einsteins resultater ville have set ud, hvis de var puttet ind i forskningschefens database. Den lille Albert fik angiveligt dårlige matematik-karakterer i grundskolen, og den unge Einstein dumpede til optagelsesprøven ved Eidgenössische Technische Hochschule på grund af for lave karakterer i litteratur og samfundshistorie.
Senere klarede han sig relativt godt, kan man vist roligt sige.
Den kommunale forskningschef ønsker at sætte fokus på det, 'der betyder noget', siger han og henviser til amerikanske undersøgelser, der angiveligt 'gør op med myten om, at kvalitet handler om ressourcer'.'
Hverken nedsættelse af klassekvotienten eller bedre uddannelse til lærerne giver bedre resultater. Det gør derimod bedre materialer og mere erfarne lærere, fortæller Nils Groes.
Det fremgår ikke, om forskningschefen mener, at man kan slutte omvendt, at højere klassekvotienter og dårligere uddannede lærere vil give højere kvalitet. Det fremgår heller ikke, om undersøgelsen viser, at erfarne, men dårligt uddannede lærere sikrer høj faglig kvalitet.
Men ærligt talt, så er det også temmelig ligegyldigt, hele udgangspunktet er absurd. Og heldigvis føler undervisningsminister Ole Vig Jensen sig ikke spor fristet.
'Jeg tror ikke på, at det er muligt at måle lærerne og skolerne tilfredsstillende, og så det sker på en social anstændig måde. (. . .) I værste fald kan vi ødelægge undervisningen og undervisningsmiljøet ved at sætte gang i målinger efter Nils Groes model', siger han til avisen.
Og så er den sag ikke længere.
Problemet er bare, at der vil komme andre på samme niveau. For eksempel i Mandag Morgen. Man siger, at det drejer sig om kvalitet. Men ofte handler det om effektivisering, som betyder nedskæringer eller indholdsmæssig kontrol. Man skriver ressourcer, men mener pengeøkonomi. Og man glemmer eller forstår ikke betydningen af menneskelige ressourcer.
Det spærrer for de diskussioner om undervisningens indhold og lærernes uddannelse og arbejde, som er nødvendige. Det låser positionerne. Og det forpester lærernes hverdag.
Dét er ressourcespild.-th
Mener forskningschefen, at højere klassekvotienter og dårligere uddannede lærere giver højere kvalitet