Svend E. Pedersen, rektor for Statens pædagogiske forsøgscenter og formand for Folkeskolerådet, vil ikke nogen debat, skriver han; men i en replik bebrejder han mig, at jeg angriber hans person. Det er en misforståelse, jeg er slet ikke interesseret i Pedersens person. Jeg vil derimod bekæmpe hans synspunkter, som blandt andet går på, at læreren skal ud på sidelinien, og ikke sidde på katederet og forhindre elevernes læring (udtalt i en radioudsendelse og her citeret efter hukommelsen). Pedersen er desuden rektor for den institution, der markedsfører et evalueringssystem, som vurderer børns karaktertræk og personlige udvikling. Er det dette autoritære overgreb, læreren skal administrere ude fra sidelinien?

Citatet fra Fonsmarks bog lyder i al sin afslørende retorik således:

'Fremtidens lærer skal ikke være en teknokratisk nikkedukke, der gemmer sig bag et panser af faglighed. Væk med den objektive og principielt holdningsløse lærer, der ikke står ved, at han stemmer på Venstre, er tilhænger af atomkraft, imod Nato og i øvrigt mener, at Tvind skal bestå . . . ind med hende, der fortæller eleverne, at hun stemmer på Enhedslisten, er imod EU, smed brosten mod betjentene den 18. maj på Nørrebro, og som tør fortælle hvorfor. Og ind med de elever, der tør fortælle hende, at hun er et kvaj'. (Fonsmark: Kampen mod kundskaber, side 132. Således refereres Pedersens syn på fremtidens lærer og på undervisning i en kronik i Berlingske Tidende 26. maj 1996). Med fuld ret skriver Fonsmark, at her er skolen reduceret til Højlunds Forsamlingshus.

Skal man forstå Pedersens replik således, at han tager afstand fra det vrøvl, han citeres for? Det synes jeg, folkeskolens lærere har ret til at få oplyst. Pedersen sidder jo tæt ved den politiske magt, der i de sidste fire år har styret folkeskolens udvikling gennem kurser, kontraktforskning, indsatsområder og evalueringer, cirkulærer og bevillinger. Andre - en anden? - må have ansvaret, hvis det ikke er formanden for Folkeskolerådet.

Holger Henriksen

Haderslev