Der lader til at herske en del forvirring om antallet af studiepladser i dette års finanslov. SF (Socialistisk Folkeparti) fik som en del af finanslovsaftalen gennemtrumfet 500 flere pladser på landets lærerseminarier. Alligevel mener nogle, at det reelle antal pladser betyder et fald på 400. Det er heldigvis ikke korrekt.

Antallet af uddannelsespladser i finanslovsforslaget byggede oprindeligt på en ambitiøs plan, som regeringen fremsatte ved dens tiltrædelse i 1993. Her ville man udbygge antallet af studiepladser på lærerseminarierne med 400-600 om året.

Men regeringen justerede i tallene blot en enkelt måned efter, man havde fremsat forslaget til finanslov for 1997. Seminariernes rektorforsamling havde nemlig udtalt, at de umuligt kunne optage så mange studerende, som den oprindelige plan tilsagde, på grund af manglende fysisk kapacitet og mangel på kvalificerede lærere. Derfor blev der kun optaget 3.695 lærerstuderende i 1996, hvor der ifølge planen skulle have været optaget 4.200. Til gengæld blev der optaget tilsvarende flere studerende på helt andre uddannelser, for eksempel samfunds- og naturvidenskab.

Derfor er de specificerede tal på finansloven fiktive tal, som intet har at gøre med, hvor mange regeringen i praksis forventer optaget. Derimod passer tallene på bundlinien. Der blev etableret 38.201 pladser på de videregående uddannelser i 1996 - det blev bare nogle andre steder, end oprindeligt planlagt.

Da vi forhandlede finanslov for 1997 med regeringen, tog vi naturligvis ikke udgangspunkt i de fiktive tal, men i tallene for de reelt optagne. Og det var for de lærerstuderendes vedkommende 3.695.

SF pressede på for at øge antallet kraftigt. Der er mange ansøgere til læreruddannelserne, og der er hårdt brug for lærere om et par år. Men vi er også opmærksomme på, at seminarierne skal kunne bære de ekstra studerende. Der skal tages hensyn til kvaliteten af de fysiske rammer og ikke mindst antallet af undervisere. Men da der fra 1995 til 1996 var et decideret fald i antallet af studerende, mener vi, at man må kunne forvente, at der kan optages 500 ekstra studerende til sommer.

Men hvor skal de studerende så placeres? Der er ingen tvivl om, at de kommende lærerstuderende helst vil til de større byer - i praksis Odense, Århus og København. Derfor skal der også oprettes flere pladser her. I den forbindelse kan vi ikke lade være at bemærke, at det havde været ulig lettere at finde plads til de ekstra studerende, hvis Bertel Haarder i sin tid ikke havde nedlagt seks seminarier, herunder et i Århus og et i Københavnsområdet.

Vi kan ikke acceptere, at der alene eller næsten alene placeres nye pladser på seminarierne i de mindre byer, for eksempel Holbæk, Haslev, Haderslev, Jelling og så videre. Gjorde vi det, ville det betyde en forholdsvis stor kapacitetsudvidelse, som senere givetvis skulle indskrænkes igen. Dertil kommer, at vi kunne risikere, at de ekstra etablerede pladser ikke alle blev besat. Men det er vigtigt, at lærerne uddannes på seminarierne beliggende rundt omkring i landet. Det giver de bedste muligheder for, at alle dele af landet kan få ansat de lærere, der er brug for.

Aage Frandsen og Kjeld Rahbæk Møller

uddannelsesordførere for SF

Forkortet af redaktionen