I en skuffe i Folketinget ligger en dagsorden. Den er skjult for de danske borgere, men er kendt af politikerne, for en plan skal udføres.

Dagsordenen handler om folkeskolens dødsstød, så den ikke længere er en udgift i landets samlede regnskab.

En pæn besparelse vil det være og give luft i økonomien, for skolen koster ifølge KL næsten 42 milliarder kroner (2014).

Første skridt kom ironisk nok med fejringen af de 200 år, og skridtet var folkeskolereformen 2014. Begrundelsen var, at alle elever skulle have mulighed for at udfordre alle deres sider til fulde. Forældre skulle vælge folkeskolen til og ikke fra. Folkeskolen skulle være for folkets børn, og dermed skulle eleverne i specialtilbuddene tilbage til folkets skole.

Skolereformen kører på sit andet år, og de rosende ord er der ikke flest af. Det bliver spændende, når tallene er gjort op, om der er færre forældre end tidligere, der har valgt folkeskolen til, eller om mønsteret fortsætter, og antallet af elever i folkeskolen er faldende. Min fornemmelse er, at de private tilbud stadig har kronede dage og lange ventelister.

Mit bud er, at flere forældre med tiden vil fravælge folkeskolen og vælge de private tilbud til på grund af kvalitet og for at sikre deres børn en god skolegang, hvor der ikke kun er tale om besparelser og forringelser, men hvor en almindelig skolegang indeholder ro og plads til at lære, lejrskole og lærere med tid.

Med flere og flere forældre, der vælger de private tilbud og selv betaler børnenes skolegang, så vil der til sidst være en rest af forældre, hvor dette valg ikke er en mulighed. Den rest vil staten betale for, og det vil være langt billigere end hele folkeskolens budget i regnskabet.

Velkommen til år 2016 - folkeskolens andet år på dens dødsrejse.