Folkeskolens leder:
En videre horisont
28-årige Sabine var lige ved at give op. I tre måneder kæmpede hun for at skabe struktur, anerkendelse og danskundervisning i en modtageklasse. Det krævede mange overvejelser omkring praksis, støtte i klassen, og flere gange løb tårerne. Problemerne var lige ved at slå den unge børnehaveklasseleder helt af pinden.
Bemærk
Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.
Så vendte det. De danske ord sprøjtede pludselig ud af eleverne - og i dag arbejder klassen trygt og roligt med at lære dansk ligesom de øvrige modtageklasser på Paradisbakkeskolen i Nexø. Nu kunne hun ikke tænke sig at arbejde med noget andet.
Modtageklasser, udslusning og flygtninge. Det kan godt blive abstrakte begreber, som man taler om uden helt at vide, hvad det er. Alligevel bliver det - er det - konkret virkelighed i rigtig mange skoler nu og i de kommende år.
Derfor har Folkeskolen sendt en journalist til Bornholm, hvor hun har fået lov til at følge, hvordan børnehaveklasselederen Sabine hver dag konkret arbejder for at få krigstraumatiserede syriske børn til at lade sig integrere i det danske skolesystem. Vi har talt med elever, lærere, forældre og flygtninge rundt om skolen.
Det er en opløftende historie, som giver håb. Der er heldigvis mange hverdagens helte som Sabine. Lige fra den pensionerede lærer, som giver en hånd med som frivillig i sprogundervisning, til den tosprogslærer, som bruger al sin viden og energi på at skabe et trygt rum og skabe bro mellem kulturerne. De finder desværre sjældent vej til medierne.
Sabine skal i sin undervisning spænde fra børn, som ikke kan alfabetet, til børn, som har gået i privatskole og taler flere sprog. Og hun skal sammen med den folkeskole, modtageklassen er tilknyttet, sørge for, at eleverne derefter kommer over i det almindelige skolesystem uden at falde ud - i en tid, hvor resurserne er små, og der også er mange andre opgaver i folkeskolen.
I Nexø har eleverne overtaget en del af opgaven med udslusning til folkeskolen. Det sker via danske klassevenner, som i tilgift får udvidet horisonten, når de bornholmske elever skal kommunikere med elever, for hvem fisk handler mere om sushi end om EU-kvoter.
I en globaliseret verden er det ikke at kimse ad, at elever føler sig hjemme i andre kulturer end den danske.
Skal den øvelse lykkes over hele landet, skal vi passe på, at både modtageklasser og de folkeskoler, som skal arbejde videre med eleverne, har mulighed for at få det til at lykkes. Ellers brænder ildsjæle som Sabine ud.
Og ja, det kræver altså, at der ikke kommer flere elever i hver modtageklasse. Og ja, det kræver penge og tid. Men lykkes det, har vi alle sammen fået et større udsyn forærende.
