Carsten Elbro forkastede i radioens P1 begrebet modenhed og brugte billederne kat og hat, som næsten alle børn kender som eksempler på lydtræning/skelning, men hvor min erfaring er, at enkelte børn pænt staver k a t og siger mis. Sandsynligvis er dette barn dog ikke sikker på analyse/syntesetrinnet.

Billederne af sø og å kan volde problemer for de børn, som ikke har gået rundt om en sø eller over en å, undervisningen bliver abstrakt. Måske hjælper det med oplevelsesbundet sprog (skelne og benævne dyr og ting, de sanser), inden læseundervisningen sættes i værk.

Selvfølgelig bør læseforskningen øges, men det er vigtigt at få bedre redskaber til at teste syn og hørelse som forudsætning for læsning. Jeg har været ude for, at elever, som jeg har bedt forældre få undersøgt, kommer tilbage med beskeden: hørelsen eller synet fejler intet. At diskriminere lyde (skelne bogstavlyde) eller se forskel på bogstaverne er læseforudsætninger. Naturligvis lægger læreren mærke til, hvor godt eleven husker, og hvad hun husker, om hun kan dele opmærksomhed og modtage besked. Evner, læreren ikke behøver en test for at afsløre, men som det er en fordel at få bekræftet gennem en test, fordi det kvalificerer samtalen ikke bare med eleven, men også med forældrene, og sidst, men ikke mindst, giver det et kvalificeret bud på, hvad det vil være rimeligt at kræve af barnet.

Kendskab til barnets udviklingstrin bør være en forudsætning for at lade børnehave-, børnehaveklasse- eller skole­fritidsordningspædagoger starte læseundervisningen. Kendskab til en eller flere metoder eller blot det selv at kunne læse er slet ikke nok, og da slet ikke for de børn, hvis udvikling kræver en særlig hensyntagen eller støtte.