Nogle kender den følelse, man kan have, hvis man inden jul har gået med overvejelser om, hvad der skal stå i årets julebreve, man har sat tid af til skriveriet, det er ikke en sur pligt, men en kærkommen lejlighed til at sikre livlinen til dem, man holder af og sætter pris på. Det er betydningsfuldt at bruge tid på det. Hvis der så sker noget forstyrrende, og man brænder inde med de gode intentioner, så kommer frustrationen. Jamen, så må det blive en nytårshilsen. Det bliver måske heller ikke altid til noget.

At bevare kontakten er noget af det væsentligste i vores private og professionelle liv.

Det er også nerven i det fagpolitiske arbejde og forudsætningen for, at vi stadig kan tale sammen og forstå hinanden.

Det drejer sig om at bevare forbindelsen. Forbindelser kan forsvinde eller ændre sig på grund af særlige hændelser. Det kan være svært at placere skyld, men oftest sker det jo, hvis relationerne ikke er stabile, eller hvis man ikke har plejet dem.

I Danmarks Lærerforening oplevede vi inden jul, at udefrakommende hændelser hvirvlede foreningen ind i en turbulens af mistro, mistillid, undren, forargelse, engagement, proportionsforskydninger, aggressivitet, fordømmelse, selvretfærdighed eller oprigtig bekymring - alt sammen nok til, at der ikke blev skrevet julekort det år.

Så meget desto større grund er der til, at vi sender hinanden en nytårshilsen med bud om, at vi på centralt plan og hos den enkelte fortsat har et oprigtigt ønske om, at vi hver især passer vores hverv og plejer de talenter, vi er givet. Der er ikke nogen grund til at mistænke hinanden for ikke at ville bruge al den energi, vi kan mønstre, til at forbedre forholdene for medlemmerne. Der er ingen grund til at tillægge nogen motiver og egenskaber, man ikke har. Der hviler et særligt ansvar på tillidsvalgte, men de/vi kan ligesom andre mennesker være uopmærksomme.

Opmærksomheden i Danmarks Lærerforening er stor. Hovedstyrelsen hár taget initiativ til at kigge sig selv efter i sømmene. Det vil ikke afsløre katastrofale tilstande. Vi har en respektabel forvaltning af medlemmernes penge og interesser, og vi skal fortsat være meget bevidst om måden, vi gør tingene på.

Måske sprang vi ikke just ind i 2006, men det er vel også godt nok at hæve glasset, se hinanden dybt i øjnene og give et varmt knus. Godt nytår til os alle sammen og tak for det gamle.