Det undrer mig gang på gang og så igen, at veluddannede og højt begavede mennesker kan være så rørende naive med hensyn til undervisning og nu også karaktergivning. Det skinner meget tydeligt og grelt igennem, at de absolut ingen praktisk erfaring besidder. Hvordan kan de forestille sig, at en anden række tal skulle give et mere fyldestgørende billede?

Det eneste, som kan give et bare nogenlunde troværdigt billede af en elev, er en skriftlig afhandling, som dækker hele året, og hvor alle fag er repræsenteret, hvor der ydereligere er holdt en konference, hvor adfærd, psyke - ja elevens hele holdning til såvel skole som lærere og kammerater - inddrages. Enhver karakter har den skavank/egenskab/begrænsning, at den blot så nogenlunde fortæller om elevens viden og kunnen om en given tilfældig opgave netop på prøvetidspunktet - dermed færdig. Et kik på samtlige elevens karakterer - gennemsnitskarakteren siger naturligvis lidt mere om elevens kunnen.

Naturligvis gør en venlig, smilende og åben elev et bedre indtryk end en tavs, skummel og indesluttet, men fagligt dygtig.

Hvilken type bliver mon foretrukket af erhvervslivet?

Det ville da være ganske urimeligt at overse noget sådant ved bedømmelsen af eleven. Men hvordan udtrykke det i tal?

Måske var det noget for »de meget kloge« at udspekulere et talsystem, som helt eksakt og fuldstændig retfærdigt uden vilkårligheder kunne give et helt klart og entydigt billede af elevens hele fremtræden, sociale adfærd, almindelige væremåde og hans kundskabsfylde, sådan at det umiddelbart kunne forstås af alle.

Ideen frigives herved - alle må bruge den. Husk - papir er så tålmodigt. Man skal bare hele tiden være opmærksom på, at skråsikkerhed og viden forholder sig omvendt proportionalt til hinanden.