Debat

Årets gyser

Offentliggjort Sidst opdateret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Vi har ventet og ventet på, at Esbjerg Lærerforening (ELF) skulle ytre sig i den betændte sag om nepotisme og pamperi inden for både Danmarks Lærerforening og Lærerstandens Brandforsikring (LB), og da det ikke er sket, har vi valgt at tage bladet fra munden.

Kredsformand for ELF, Kurt Abild­gaard, sidder i bestyrelsen for LB og har et medansvar for det skete. Det er fuldstændig grotesk, at han, sammen med de resterende bestyrelsesmedlemmer i LB og deres ægtefæller, tager på tur til Sydfrankrig for at besigtige et skovareal. En tur på en uges tid til den svimlende sum af 500.000 kroner for 32 personer betalt af LB's medlemmer. Hvilken ekspertise mener denne bestyrelse, og deres ægtefæller, at måtte have på dette område? For os har det betydet, at vi har mistet tilliden til Kurt Abildgaard.

Vi er en generation, der er opdraget til at tro på vores fagforening eller faglige organisation. At den vil arbejde for vores inter­esser, at den er til for os medlemmer og ikke til for at forherlige tilværelsen for »toppen«. Det forpligter at være valgt af medlemmer eller kollegaer, og dermed er man nødt til at fremstå som et godt eksempel.

Vær med i samtalen

Klik her for at indsende dit indlæg til folkeskolen.dk - medsend gerne et portrætfoto, som kan bringes sammen med indlægget

Læs folkeskolen.dk's debatregler

Vores faglige forenings renommé er blevet meget flosset, og det bliver utroligt svært for os medlemmer at genoprette tilliden til den. Et forsøg herpå kunne måske være lykkedes for os, hvis både den samlede bestyrelse i LB og de to formænd, Jan Trojaborg og Anders Bondo Christensen, var gået af i stedet for at prøve at bortforklare det skete på mest naive vis. De er trods alt blevet taget med fingrene i kagedåsen.

Svar (1)

Jeg forstår godt medlemmernes overraskelse og vrede over LB-sagen og skal også her dybt beklage, at den har medført, at der er slået skår i tilliden til LB, og desværre har Lærerforeningen også fået nogle skrammer. Jeg vil arbejde for at genoprette tilliden.

Marianne Høghs og Randi Juuls kritik er indtil videre fremført gennem Jydske­Vestkysten flere gange, nu gennem Folkeskolen, og senere kommer den i kredsbladet »LærerNyt«.

Jeg har orienteret kredsens tillidsrepræsentanter den 5. januar 2006 og udsendt en skriftlig redegørelse til alle medlemmer dagen efter. Disse orienteringer var meddelt og omtalt i JydskeVestkysten den 20. december 2005. Alligevel har jeg senest den 6. og 7. januar i JydskeVestkysten svaret på den kritik, som de fremsatte den 5. januar. Derfor bliver mit svar ret kort.

Jeg blev valgt til LB's bestyrelse i april 2004.

Den omtalte rejse til Frankrig fandt sted i september 2005, og i min skriftlige redegørelse til kredsens medlemmer skriver jeg, at jeg før og under rejsen har spurgt om betalingen for ledsagernes rejse. Der vil forelægge et notat til LB's bestyrelsesmøde i januar 2006 om, hvordan ledsagernes rejse skal afregnes.

I det kommende nummer af kredsbladet sår Marianne Høgh og Randi Juul tvivl om, hvor mange af tillidsrepræsentanterne der i en pressemeddelelse har givet mig den fulde opbakning, som jeg fik dagen efter et interview med Marianne Høgh og Randi Juul i JydskeVestkysten.

Jeg kan allerede nu oplyse, at det er samtlige tillidsrepræsentanter - altså i alt 22 - der bakker mig op. Til stede på mødet den 5. januar 2006 var der 18 tillidsrepræsentanter. Navnene kan læses på kredsens hjemmeside www.dlf-102.dk

I den skriftlige redegørelse har jeg nævnt, at jeg ikke genopstiller til formandsvalget i marts 2006. En beslutning, der er meddelt tillidsrepræsentanterne i august 2005, og som har været omtalt med et stort afskedsinterview i »LærerNyt«, inden LB-sagen rullede.

Kurt Abildgaard, formand for Esbjerg Lærerforening og medlem af DLF's hovedstyrelse

Svar (2)

Det er rigtigt, at det forpligter at være valgt som tillids- og talsmand for andre. For mit vedkommende har jeg forsøgt at leve op til det i Københavns Lærerforening, KLF, hvor det har været en af mine kæpheste at have så åben og gennemskuelig en organisation som muligt med fri debat. Jeg kan som eksempel nævne, at udlejningen af de 150 boliger, KLF råder over, følger helt klare regler. Ved ledighed opslås lejligheden i vort fagblad »KK« og kan søges ud fra fem forskellige aldersgrupper, hvorefter medlemsancienniteten tæller.

Jeg har ikke prøvet at bortforklare mit forhold til Lærerstandens Brandforsikring, LB, men fra første færd gået åbent ud og beskrevet, hvad jeg har foretaget mig. Jeg har efter en skilsmisse søgt en lejlighed i LB og efter nogle måneder fået én. Det er der jo i sig selv intet galt med. At jeg har fået den hurtigere end andre er muligt, men det har jeg ikke haft noget kendskab til. Det skyldes dels den angribelige lukkethed omkring ventelisten i LB, dels at jeg aldrig i mit mangeårige virke i KLF eller i min korte tid som delegeret i Lærerstanden har fået nogen henvendelser fra medlemmer om, at de skulle have ventet forgæves i årevis. Så jeg står ved, at jeg har handlet i god tro. Men jeg har da lært, at en formand aldrig må kunne anklages for at have draget nytte af sine netværk.

Københavns Lærerforenings bestyrelse har i december drøftet sagen og udsendt en pressemeddelelse, der kritiserer lukketheden i LB og udtrykker forventning om hurtige forbedringer. Der er ikke udtrykt mistillid til mig. I øvrigt er der såvel bestyrelses- som formandsvalg i København i februar/marts, hvilket hos os foregår ved urafstemning, så alle medlemmer kan give deres tillid eller mistillid til kende.

Jan Trojaborg, formand for Københavns Lærer­forening

Svar (3)

Hvis man bliver taget med fingrene i kagedåsen, har man gjort noget, man ikke vil stå ved. Jeg har såvel før som efter LB-sagen helt åbent fortalt medlemmer og andre om mine sønners lejemål. Men på baggrund af mediedækningen af LB-sagen bliver det nu fremlagt som noget, der skal bortforklares, hvilket jeg aldrig har gjort.

Anders Bondo Christensen, formand for DLF