Den preussiske filosof Hegel blev engang spurgt om, hvad han ville gøre, hvis hans fortænkte ideale hjernespind skulle komme i modsætning til virkeligheden. Han svarede, at så ville det være værst for virkeligheden. Aktuelt svarer det til den hårdnakkede aversion mod at korrigere de ideologiske, virkelighedsfjerne idékonstruktioner bag folkeskolen til virkelighedens verden. Siden 1993 har virkeligheden måttet bøje sig for de forskruede og virkelighedsfjerne forestillinger, der, efterhånden som katastrofen er blevet erkendt, af lutter stædighed med fantasiens hjælp er blevet udviklet videre in absurdum. Et par eksempler fra Folkeskolen nummer 50-52. Hvis man nu, som skoleleder Lars Søndergaard, Taastrup, foreslår, invaderer og udmarver skolefritidsordningerne med uuddannet arbejdskraft og så indfanger pædagogerne til beskæftigelses- og aktivitetsunderholdning i folkeskolen, mens nogle børn her får deres lektielæsning lavet om til ekstra undervisning til klokken 17, mon vi så ikke bryder den sociale arv eller vækker den slumrende interesse for naturvidenskab eller bøder på de tusinde andre skavanker, der er foranlediget af folkeskolens ideologiske hjernespind om, hvordan virkeligheden burde være, hvis den ellers var, som den altså ikke er. Eller hvis man nu, som Thomas Damkjær Petersen, Skole og Samfund, gør skole-hjem-samarbejdet til alfa og omega, mon så ikke skolens fortænkte og urealistiske opbygning pludselig vil falde på plads i virkelighedens verden og alle fortrædeligheder forvandles til idel harmoni. Vil skolen så ikke pludselig bevæge sig i den samme retning som den, børnene helst skulle bevæge sig i, i stedet for den, som hønsene skraber. Ved hver fiasko pynter vi blot på hjernespindet. For når hjernespindet ikke passer med virkeligheden, er det skam værst for virkeligheden.