Lærerens stærke indflydelse

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

De danske forskeres undersøgelse synes at bekræfte en tilsvarende norsk undersøgelse fra 1998 af M. Grøterud og B.S. Nilsen: »Effektive skoler effektiv undervisning? Et spørgsmål om værdier«, der er udgivet på Norsk Gyldendal.

Grøterud og Nilsen konkluderede, at lærerens måde at kommunikere med eleverne på har en afgørende indflydelse på elevernes læring. En åben kommunikation får de faglige præstationer til at blomstre, en lukket får dem til at visne.

Det var provokerende, for Grøterud og Nilsen deltog i en international undersøgelse, »International School Effect-iveness Research Project (ISERP)«, der havde til hensigt at finde styringsmæssige effektivitetsfaktorer, som gik på tværs af landegrænser.

Grøterud og Nilsen fandt imidlertid ud af, at det var lærerens arbejde i klassen, der gjorde en forskel, snarere end effektiv skoleledelse, handleplaner, målformuleringer og test.

»Undersøgelsen gjorde det meget tydeligt som vores også gør det at man godt ovenfra i bedste mening kan komme med forslag til, hvad skolen, lærerne og eleverne skal gøre, men det, der tæller, er, hvad der forgår i klassen«, siger ph.d. Kirsten Fink-Jensen.

»Lærerens opmærksomhed og åbenhed over for eleverne er afgørende. Det er naturligvis krævende, når der er 27 i klassen, men man kan som lærer i hvert fald have det som ideal«, tilføjer hun.

jvolsen@dlf.org