Det ideelle og optimale ville være en lærer per elev men så måtte læreren heller ikke være alt for specialiseret.

Man vil huske, at netop dette var tilfældet med Rousseaus »Emile«. Jeg gad nok vide, om vor tids Hugo-Børge ville finde sig i indblanding helt hen i forlovelse og sågar ægteskab?

Rousseau overdrev nu efter min mening en hel del, når han angiveligt sendte sine egne fem børn med sin tjenestepige Therese til den lokale »englefabrik« for bedre at kunne koncentrere sig om sin pædagogiske filosofi. Nå det var jo i de »gode gamle dage«.

Når man i vore dage forlanger en personlig undervisningsplan for hver enkelt elev, og ydermere at den bliver fulgt og evalueret, samt at resultaterne bliver »testet« med regelmæssige mellemrum, så er der noget, som siger mig, at kravstillerne ikke ved fuldt ud, hvad de taler om. Hvis man for eksempel, som jeg har oplevet, har 25 elever i en klasse, ja, så kan der jo nok blive noget at se til, da man jo skal rette opgaver, vejlede eleverne, holde hjemmet løbende underrettet og skønt det for teoretikerne ikke er påkrævet rent ud sagt sove fem-seks timer per døgn. Det giver cirka 18 arbejdstimer eller cirka 35 minutter per elev per døgn så må man selvfølgelig også arbejde, mens man spiser, men det er vel kun rimeligt forlangt med den løn nogle kommunale myndigheder går endda varmt ind for modellen med 30 elever.

Hvis man nu opdager, at en elev er lidt »åndeligt underlødig«, kan det blive vanskeligt at få forældrene med på den personlige plan, som tager hensyn til dette, de foretrækker efter min erfaring, at han/hun bare »hænger på«, så godt det nu lader sig gøre.

Heureka! Her er jo en virkelig kvalificeret opgave for vore privatskoler. Lad dem engang gå foran og vise vejen det ville blive første gang, det skete. Går det ikke, er det da kun ti procent af eleverne, det rammer. De har min fulde støtte og mange ønsker om »god arbejdslyst« regeringens øjne vil hvile velvilligt på forsøget.