Tosprogede elever sænker niveauet i København. Indvandrere får dumpekarakterer. Tosprogede lærer ikke nok.

Igen i sidste uge trak en Pisa-undersøgelse store overskrifter i aviserne. Københavns Kommune har gennemført sin egen undersøgelse, og den viser, at hver fjerde elev i 9. klasse er uden funktionelle læsefærdigheder. Blandt tosprogede er det hver anden.

De kan måske godt læse, men de er ikke i stand til at læse mellem linjerne, og de kan ikke gennemskue et underforstået budskab. Dermed vil de ikke kunne leve op til læsekravet i et moderne samfund, og de får med stor sandsynlighed svært ved at tage en uddannelse.

Det sendte chokbølger helt ind på Christiansborg. Men der er ingen grund til at skælde hverken Københavns Kommune eller lærerne ud for de dårlige resultater, mener den ene af rapportens to forfattere, professor Niels Egelund fra Danmarks Pædagogiske Universitet.

»København slås med nogle af de tungeste elever i landet blandt både tosprogede og danskere. Byen er født med de problemer og ligger derfor i undersøgelsen, som man må forvente ud fra råmaterialet«, siger han.

Hver fjerde elev i Pisa-København er tosproget. Men de er stærkt overrepræsenteret i den profil, som rapporten tegner af de 15 procent svageste elever. Næsten tre ud af fire elever i denne gruppe kommer fra hjem, hvor der tales et andet sprog end dansk, typisk et ikke-vestligt sprog, mens de tosprogede kun udgør tre procent blandt elever med den stærkeste familiebaggrund.

Dertil kommer, at frie skoler er i stand til at vælge vanskelige elever fra og ifølge Pisa-København også gør det.

Lærerne i hovedstadens folkeskoler er med andre ord oppe mod hårde odds, og det er synd, at København bliver hængt ud i pressen. Tværtimod bør kommunen have ros, mener Niels Egelund.

»København har taget et flot initiativ, som gør det muligt at sætte ind over for problemerne. Lærerne skal uddannes i dansk som andetsprog, der skal ske en tidligere sprogstimulering af børnene, og de børn, der taler ringe på deres modersmål, skal have modersmålsundervisning. Og så skal skolerne have en stærkere evalueringskultur. Det er det, der skal til, og København er allerede i gang. Men det er hovedsageligt sket de sidste tre-fire år, så det slår ikke igennem blandt de testede elever«, siger Niels Egelund.

Skoleborgmester Per Bregengaard, Enhedslisten, vil have uddannet flere læsevejledere, flere lærere skal efteruddannes i dansk som andetsprog, og der skal være flere vejledere i adfærd, kontakt og trivsel.

»Vi skal have udviklet en kultur på den enkelte skole, hvor der i rigt omfang sker efteruddannelse. Ifølge Pisa-rapporten foregår der megen efteruddannelse på nogle af de skoler, der ligger i toppen«, siger Per Bregengaard.

Efteruddannelse virker

Pisa-København fik i sidste uge undervisningsminister Ulla Tørnæs til at gentage sit krav om flere standardiserede test. Men hverken i den landsdækkende Pisa 2003 eller i Pisa-København er der belæg for, at det skulle føre til bedre resultater.

En profilsammenligning af de fem bedste og de fem dårligste skoler i den københavnske Pisa viser, at der ikke er forskel mellem skolerne i top 5 og bund 5, når det gælder hyppigheden af standardiserede test. Derimod er der tydelig forskel på lærernes efter- og videreuddannelse og på brugen af elevevalueringer.

Hos bund 5-skolerne har 29 procent af lærerne deltaget i efter- eller videreuddannelse inden for de sidste tre måneder, mens tallet for top 5-skolerne er 63 procent. Altså mere end dobbelt så højt.

»Det er interessant, at der ikke er nogen sammenhæng mellem de skoler, der tester meget, og resultater. Man kan derimod følge opfordringen fra OECD og sige, at der skal en helt anden evalueringskultur til. Der skal nogle lærervurderinger til i 9. klasse, ligesom vi skal have mere efteruddannelse«, siger Jan Trojaborg, formand for Københavns Lærerforening.

Lærerne må også se på sig selv. Ifølge Pisa kan dårlige læseresultater kædes sammen med lave forventninger til eleverne, dårlige forhold mellem elever og lærere og lav værdsættelse af boglige færdigheder.

På den baggrund appellerer Jan Trojaborg til, at lærerne sætter ambitionsniveauet op.

»Lærerne skal have højere ambitioner for, hvad børnene skal kunne. De skal være tydelige, og så skal de i øvrigt også være rarere. Der er for mange børn, som ikke trives, og som ikke føler, at de får opmærksomhed og respekt. Det er en alvorlig ting, som går på os selv«, siger han.

Lærerne skal også turde stille krav over for tosprogede.

»Vi kan ikke være tilfredse med, at over 50 procent af dem læser for dårligt. Man hører tit, at lærere ikke synes, de kan stille de samme krav til tosprogede, fordi deres forudsætninger ikke er gode nok. Men det er falsk venlighed. Vi må stille de samme krav, men gøre indsatsen forskellig, ligesom vi gør ved specialundervisning«, sige Jan Trojaborg.

Etnisk Pisa på vej

Der er en svag tendens til, at tosprogede klarer sig dårligst på skoler med mange tosprogede elever. Men at en skole har flest tosprogede elever, betyder ikke nødvendigvis, at den scorer lavt i Pisa-København. Der er skoler, som bryder mønstret, og det undrer Niels Egelund.

»Det er imod almindelig visdom, men det kan skyldes, at lærerne på disse skoler ofte kommer på kursus. Det er måske også lettere for dem at stå sammen om at yde en særlig indsats for de tosprogede end på en skole, hvor andelen af tosprogede kun er på ti eller 20 procent. Det må vi se nærmere på som led i kommunens skoleudviklingsprojekt«, siger han.

Et andet interessant spørgsmål er, hvordan danske elever klarer sig på skoler med mange tosprogede.

»Det har vi ikke nået at dykke ned i, men det bliver en del af pakken: Hvad betyder sammensætningen af klasserne? Det lyder som sund fornuft at sprede de tosprogede elever, som København har planer om, men lige nu giver Pisa ikke belæg for at gøre det. Det må vi studere nærmere«, siger Niels Egelund, der om kort tid går i gang med at samle resultater til en landsdækkende etnisk Pisa-undersøgelse, som Rockwool Fonden har bevilget fire millioner kroner til.

Niels Egelund forventer at kunne offentliggøre resultatet af sine analyser om et års tid.

folkeskolen@dlf.org

jbjohansen@dlf.org

»Pisa-København 2004 Kompetencer hos elever i 9. klasse i København« bygger på test blandt 2.352 elever ud af de 2.740, der gik i 9. klasse i foråret 2004. Det svarer til 86 procent af eleverne.

Eleverne kommer fra samtlige 59 folkeskoler og fra 27 ud af 44 frie skoler med 9. klassetrin. Eleverne har været igennem den samme faglige test, som blev anvendt i Pisas første landsdækkende runde i 2000. Her lå antallet af elever uden funktionelle læsefærdigheder på 18 procent. I Pisa-København lyder det samlede tal på 24 procent fordelt med 14 procent for danske elever og 51 procent for tosprogede elever.

Pisa-København definerer tosprogede elever som elever, der oplyser, at de det meste af tiden taler et andet sprog end dansk med deres forældre. Blandt dansksprogede unge har syv procent en anden etnisk baggrund end dansk, men de taler altså mest dansk med forældrene.

Hver fjerde elev i undersøgelsen er tosproget. Syv ud af otte taler et ikke-vestligt sprog. 60 procent af de tosprogede elever er ganske vist født i Danmark, men i 96 procent af tilfældene er begge forældre født uden for landet.

Læs mere i rapporten, som du finder på www.folkeskolen.dk/pisa

Se også nyhederne fra offentliggørelsen i sidste uge på www.folkeskolen.dk

68 procent taler mest et ikke-vestligt sprog i hjemmet.

14 procent af de svageste har forældre, der begge er født i Danmark, seks procent har én forælder født i Danmark, hos 79 procent er begge forældre født uden for Danmark.

70 procent bor sammen med begge forældre.

Gennemsnitligt antal søskende, inklusive sted- og halvsøskende: 3,3.

Ingen forældre har gået i skole: 12 procent.

Begge forældre højst 10. klasse: 52 procent.

Begge forældre har enten en mellemlang eller videregående uddannelse: nul procent.

Begge forældre har fuldtidsarbejde: otte procent.

Ingen af forældrene har fuldtidsarbejde: 58 procent.

Antal bøger i hjemmet (gennemsnit): 80.

Eget værelse: 56 procent.

Et stille sted at læse/studere: 81 procent.

Tre procent taler mest et ikke-vestligt sprog i hjemmet.

81 procent af de stærkeste har forældre, der begge er født i Danmark, 12 procent har én forælder, der er født i Danmark, hos syv procent er begge forældre født uden for Danmark.

83 procent bor sammen med begge forældre.

Gennemsnitligt antal søskende, inklusive sted- og halvsøskende: 1,2.

Ingen forældre har gået i skole: nul procent.

Begge forældre har højst 10. klasse: nul procent.

Begge forældre har enten en mellemlang eller videregående uddannelse: 90 procent.

Begge forældre har fuldtidsarbejde: 94 procent.

Ingen af forældrene har fuldtidsarbejde: nul procent.

Antal bøger i hjemmet (gennemsnit): 370.

Eget værelse: 98 procent.

Et stille sted at læse/studere: 88 procent.

Kilde: Pisa-København 2004