Folkeskolen hvad er meningen? Det spørgsmål forsøgte KL at få et svar på i sidste uge på sin skolerigsdag i Aalborg.

Meningerne var delte.

For DLF-formand Anders Bondo Christensen fremgår svaret klart af folkeskolelovens formålsparagraf: Meningen er, at eleverne skal udvikle sig personligt og alsidigt. Og for at kunne det skal de have kundskaber og færdigheder i engelsk, it, dansk, matematik og så videre. »Vi lærer for livet, ikke for skolen«.

Undervisningsminister Ulla Tørnæs var lige så sikker:

»Regeringens og Folketingets svar kommer klart og tydeligt i kraft af de mål og rammer, vi har sat for folkeskolen. I formålsparagraffen og i de fælles trin- og slutmål. Det drejer sig først og fremmest om faglighed. Men også om dannelse og opdragelse«, sagde hun.

»Spørger man forældre til børn i skolen, så vil rigtig mange svare, at det vigtigste er, at deres barn trives«, tilføjede ministeren.

»Gør de så det? Trives børnene i den danske folkeskole? Ja, det må man sige. Det er endnu en gang blevet påvist i den seneste Pisa-undersøgelse. De danske skoleelever er glade for skolen. Set i international sammenhæng er de endda meget glade for skolen«.

»Der er ingen, der kan være uenige i, at det er godt, at eleverne trives, når de går i skole. Selvfølgelig er det meningen, at man skal have det godt i skolen. Men jeg synes, det er noget foruroligende, at fagligheden det at eleverne lærer noget ikke står højest på prioriteringslisten. Trivsel er jo et middel. Det er ikke et mål i sig selv«, sagde Ulla Tørnæs.

Skolen er en skabende kraft

Og meningen set med KL-formand Eigil W. Rasmussens øjne:

»Folkeskolen er et fundament for den enkelte i livet, og den er en bærende og skabende kraft i vores samfund«, sagde han.

»Folkeskolen har afgørende betydning for den enkeltes og for samfundets identitet. Vi har demokrati og kort magtdistance i Danmark, som blandt andet giver fleksibilitet«, tilføjede Eigil Rasmussen.

»Jeg tror, det skyldes, at vi har gået i den samme skole. Sådan vil vi have det her i Danmark det er den danske tradition og den danske model. Den vil vi værne om, og vi må ikke sætte den over styr«.

Skolerigsdagen kom dog hurtigt til at dreje sig om ledelse og evalueringskultur snarere end meningen med det hele. To temaer, som rapporten »OECD review«, der gennemgår det danske skolevæsen, har sat på dagsordenen.

Rapporten blev fremlagt af hovedforfatteren Peter Mortimore tidligere professor ved London University i juni på en konference, som Undervisningsministeriet afholdt. Også ved skolerigsdagen var han hovedtaler.

»Hvis I vil forbedre elevernes faglige resultater, skal I ændre jeres skolekultur til en evalueringskultur«, sagde han. »Men stop ikke dér, lav den til en udviklingskultur«.

Han understregede, at evaluering er meget mere end test. »Test svarer ikke på alt«.

Peter Mortimore fremhævede den demokratiske tradition og lærernes store engagement som styrker i den danske folkeskole. På den baggrund tog han forbehold over for sine egne anbefalinger til en effektivisering:

»I den globaliserede verden er evnen og lysten til livslang læring meget vigtig, og måske er jeres måde at drive skole på i virkeligheden den bedste på lang sigt«, sagde han. »Se på jeres økonomi, jeres velstand, jeres demokrati«.

Regeringen ønsker flere test

Men sporet er lagt ud. Regeringen vil have en mere testorienteret skole.

»Jeg er ikke i tvivl om, at man fra skolers og de kommunale politikeres side gennem årene har handlet og prioriteret i den bedste mening på folkeskoleområdet. Men den bedste mening har desværre ikke været god nok eller tidssvarende nok. Vi må finde andre meninger. Vi må handle og prioritere anderledes«, sagde undervisningsministeren.

Hun nævnte, at hun blandt andet vil have indført syv obligatoriske test på 2., 4., 6., 7. og 8 klassetrin i folkeskoleloven, »som skolerne forpligtes på at bruge som led i evalueringen«.

Og ikke nok med det:

»Jeg har en klar forventning om, at kommunerne allerede nu har de Fælles Mål for folkeskolens fag højt på den skole-politiske dagsorden. Jeg forventer i forlængelse af det, at kommunerne i de kommende år sætter arbejdet med den løbende evaluering tilsvarende højt på dagsordenen«, tilføjede ministeren.

»Når der er fastsat bindende trin- og slutmål for folkeskolens fag, må det jo dokumenteres, i hvilket omfang målene bliver nået, og hvor der i givet fald skal sættes særligt ind«.

KL har allerede forstået signalet og offentliggjorde på skolerigsdagen pjecen »Evalueringskultur en ny dansk skoletradition«.

»KL opfordrer med denne pjece skole-ejerne kommunalpolitikerne, forvaltningschefer, skoleledere og lærere til at tage evaluering alvorligt«, fastslog Eigil W. Rasmussen.

Men meningen med skolen? For formand for Skole og Samfund, Thomas Damkjær Petersen, handler det om livsduelighed og sammenhængskraft.

»Folkeskolen er den eneste institution, der er tilbage, hvor vi alle får en ens dannelse«, sagde han.

»Folkeskolens opgave er at sørge for, at vores børn kan klare sig i fremtiden. De skal have både faglige kundskaber og dannelse, så de bliver hele mennesker«.

»Vi kræver, at de lærer noget, men i vores hjerte er det vigtigste, at de trives«.

KL afholder skolerigsdag hvert andet år. Denne gang var den fjerde. 1.700 byrødder, forvaltningschefer, skoleledere samt DLFs hovedstyrelse og fire almindelige lærere deltog.

jvolsen@dlf.org