Flere og flere overenskomstansatte lærere har efterhånden erfaret, hvilke uanstændigt lave pensioner de får, når de går af, sammenlignet med tjenestemændenes. Dette gives der oftere og oftere udtryk for i Folkeskolen. De kommende pensionister er, alt efter temperament, oprørte, kede af det, harmfulde og chokerede. Det er fuldt berettiget og mere til. Jeg kunne dog godt have ønsket, at langt flere ville give sig til kende og havde gjort det langt tidligere. Specielt er pensionerne for os, der blev ansat i starten af 1980'erne, fuldstændig horrible. Jeg er i dag 60 år, og når jeg om fem år går på pension efter 25 år i tjenesten, får jeg den årlige nette sum af 70.000 kroner. En tjenestemand med samme vilkår får 140.000 kroner. Tyg lige på den! Det er muligt, der skal trækkes lidt fra og lægges lidt til henholdsvis hos den ene og den anden - men forskellene er alligevel helt ude af proportioner. Kan jeg nå at få en anstændig pension?

Allerede i 1983 i Folkeskolenhavde jeg et kritisk debatindlæg, hvori jeg gjorde rede for de absurde forhold med hensyn til vores ansættelse, løn, pension og andre vigtige punkter sammenlignet med tjenestemændenes. Specielt kom jeg ind på vores elendige pensionsforhold.

Problemstillingerne i mit debatindlæg blev forelagt hovedstyrelsen, som blandt andet svarede: '. . . at mit indlæg ikke gav anledning til særlige bemærkninger'.

Yderligere bad jeg om svar fra den daværende formand Jørgen Jensen og de to nye formandskandidater, blandt andre Martin Rømer. Ingen af dem svarede. I 18-20 år har man mere eller mindre sjoflet vores forhold - ikke mindst pensionerne. Vi er blevet lovet tjenestemandsstillinger, og Martin Rømer lovede os, at vores pensioner nok skulle komme på højde med tjenestemændenes - jo, løfter har vi fået mange af.

Og så læser jeg i Folkeskolen, at man på den nyligt afholdte kongres stående klappede af formandens mundtlige beretning. Jeg formoder, at de fleste af de delegerede var tjenestemænd. Jamen det går jo også forrygende - for nogle medlemmer.

Nu er vi jo i den heldige situation, at vi har en sagkyndig, dygtig og loyal chefredaktør på Folkeskolen. Spørgsmålet er bare, hvem han er loyal over for? Kanske hr. chefredaktøren ikke kan se skoven for bare træer? - Eller man saver måske ikke den gren over, man selv sidder på?

Kunne man forestille sig, at der endelig og en gang for alle blev iværksat en grundig og tilbundsgående undersøgelse og analyse af, hvordan det kunne gå så katastrofalt galt med de overenskomstansattes pensioner, få placeret ansvaret og få det mangfoldiggjort i vores blad?

Og så lige til sidst: 'Kære' formand, hovedstyrelse, kredsstyrelser og tjenestemænd - skal vi lige se på DLF's vedtægter og andre DLF-skrifter. Der står blandt andet: '. . . Foreningens formål er at varetage medlemmernes økonomiske interesser. . . sikre høj levestandard i pensionisttilværelsen. . . og styrke sammenholdet!'

Vær så god at tygge videre - og godt nytår. Pensionen er jo, som Medlemsforum Øst og Vest siger, et overenskomstspørgsmål.

Ove Hansen

Rødovre

Svar

Jeg vil gerne henvise til læserbrevet om 'Fakta om pension' i Folkeskolennummer 48/2001, hvor direktøren for Lærernes Pension, Paul Brüniche-Olsen, angiver en række grunde til, at overenskomstpensionen i dag har den størrelse, og hvilke ændringer der skal til, hvis den skal forbedres.

En af løsningerne er at hæve pensionsprocenten. Den er siden 1993 hævet fra 12 procent til 15,3 procent, og ved de kommende overenskomstforhandlinger stiller DLF krav om en yderligere forhøjelse og et pensionsprojekt, der på længere sigt kan bringe procenten op omkring 18 procent.

Andre forhold har vi desværre ikke den samme indflydelse på. Staten henter i disse år cirka 30 milliarder kroner i pensionskasserne om året, og renteniveauet er det laveste i mange år - til glæde for mange andre forhold end lige pensionsopsparingen. Vi arbejder dog gennem bestyrelsen i Lærernes Pension og gennem samarbejde med andre organisationer på, at forholdene på pensionsområdet bliver bedre.

Anni Herfort

formand for DLF