Folkeskolen har de seneste år været fyldt med utallige eksempler på, at 'de normale' viceskoleinspektørstillinger er under afvikling.

'Da vores viceskoleinspektør går på pension, benytter vi lejligheden til at omorganisere skolens ledelse og administration.'

Skolens leder skal frigøres fra det administrative og hellige sig den pædagogiske ledelse.

Viceskoleinspektøren 'veksles' til to læreruddannede afdelingsledere med hvert sit arbejdsområde: én pædagogisk souschef og én med mere pædagogiske/administrative opgaver.

Samtidig er det, især på store skoler, et ønske at kunne opnormere skolesekretæren til fuldmægtig med fagkompetent sagsbehandling.

Danmarks Lærerforening (DLF), Danmarks Skolelederforening, Danmarks Skolesekretærforening med flere kappes om at give det bedste bud på fremtidens ledelsesteam i en skole fyldt med nye ledere: Afdelingsledere, skolefritidsordningsledere og tekniske serviceledere.

Desværre fortaber ledelsesstruktur og organisering sig i tågesnak og diffuse skrifter.

Tidens debat virker nærmest som en slet skjult magtkamp mellem de enkelte fagforbund, hvor det i den sidste ende måske drejer sig mere om job og penge end om rationel ledelse og styrket administration.

Én ting er alle dog nok enige om: skolen har kun én chef: skolelederen!

At Danmarks Skolelederforening nu opsiger aftalen med DLF synes at være en naturlig udvikling i dette kompetenceanarki. Men når både Danmarks Skolelederforening og DLF samtidig beder hvert medlem om individuelt at overveje sin fremtidige tilknytning til de faglige foreninger uden at angive præcise visioner om fremtidig ledelsesstruktur, svigter man for alvor.

Hvad er for eksempel den præcise definition af et ledelsesteam? Hvor forestiller man sig skolefritidsordningsledere og tekniske serviceledere placeret? Med andre ord . . .

Hvem er leder for hvem og med hvilken kompetence?

Hvem er den enkelte medarbejders nærmeste foresatte?

Spørgsmålet om, hvem der er skoleledernes tillidsmand, og alle de øvrige spørgsmål og argumenter, der i den seneste tids debat har været fremført for skoleledernes frigørelse fra tilknytningen til DLF's lokalkredse, har for så vidt min forståelse og sympati, når det gælder skolens chef: skolelederen.

Spørgsmålet er derfor, om ikke Danmarks Skolelederforening i fremtiden skulle være forbeholdt skolelederne (skoleinspektørerne) alene?

Selv med ansættelse på en stor skole med fuld ledelsestid og med mange ledelsesfunktioner opfatter jeg mig ikke som skoleleder, men som skolesouschef og ledelsesmedarbejder.

Jeg er godt nok skolelederens sparringspartner, men han er også min nærmeste foresatte.

Sådan siger lærernes tillidsmand også, og i øvrigt er skolelederen også lærernes nærmeste foresatte.

Alle disse betragtninger vil naturligvis medgå i mine overvejelser, når jeg skal træffe beslutning om mit tilhørsforhold til henholdsvis Danmarks Lærerforening og Danmarks Skolelederforening.

I øvrigt mener jeg rent faktisk, at 'vicerne' synger på sidste vers, og at ikke-læreruddannede i skolernes ledelse og administration står klar til at tage over, hvis tågen ikke snart letter.

Ole Toft

viceskoleinspektør

Balleskolen, Silkeborg