Kan nogen forklare præcist og i folkelige vendinger, hvorledes jeg i praksis kan støtte og efterleve nyeste pædagogiske slogan: Ansvar for egen læring - for vi indviede i daglig tale Afel? For lad det være sagt med det samme: det er et formidabelt godt motto at have for øje i det daglige og rammer bare min smag. Faktisk har jeg uden at gøre mig det helt klart savnet Afel i mange år. Derfor generer det mig meget, at jeg nu føler en vis usikkerhed over for min evne til at praktisere den indlysende appel i hverdagen. - Måske kan nogen her på tærsklen til det nye spændstige år give mig et par fif og hjælpe mig til rette?

Jeg må præcisere mine tunge tanker: Tag nu den vilde Benjamin i 1. klasse. Han er noget bagud med det hele. Det tegner ikke godt for fremtiden. Relevant er jo så spørgsmålet: Tager han, hvis vi skærer ind til marven, ansvar for egen læring? Vel gør han ej. Her er det så, jeg må komme ind i billedet med den nye tilladelse. Skal jeg forklare Benjamin det? Næppe. Men hans forældre da? Jo, det må jeg gøre ved første lejlighed. Og huske at tilføje, at det ikke er noget, jeg vil drille med, men at det faktisk har stået i alle aviser i landet. Vil de så lægge tilværelsen om og ændre stil og attituder? Som vil sætte sit gunstige præg på Benjamin? Måske vil de forlange, at Benjamin skal have flere lektier for. De kunne tænke det som en logisk konsekvens, uden at jeg synes, det behøver at være det. Men Benjamin er jo atypisk. Jo, men er der ikke en del atypiske? Jeg forudser store vanskeligheder, og måske kursen er sat til en ny variant af fallit for læreren. - Og gode Gud, hvad med Ronny i 8.a? Han skal helt klart til at tage ansvar for egen læring. Faktisk er han noget af en rod, som vi inderst inde frygter lidt, for hvad kan han dog ikke finde på for at ødelægge timer og sprede despekt. Det er bare på høje tid, han stifter bekendtskab med det gode ord ansvar. Det endelige punktum for 'det er samfundets skyld-holdningen' i sigte. Jeg kunne ligefrem glæde mig til at orientere forældrene om det, hvis det ikke var fordi, jeg i næste åndedrag igen plages af en indre frygt. For sandheden er den, at her er et område, jeg virkelig har forsømt: at lave om på folk - hvor iøjnespringende behovet end sommetider kan forekomme. Ikke blot mangler jeg rutinen, men også de magiske evner.

Jeg har skam spurgt mig selv: Jamen, tog du ikke selv som skolebarn i en fjern fortid ansvar for egen læring? Milde Moses jo. Jeg turde ikke andet. Jeg ville udsætte mig for de skrækkeligste ubehageligheder - grænsende til ydmygelser - hvis jeg mødte uforberedt op. Det var en sand øvelse i mod at turde det. Men det er ligesom noget helt andet. Ubrugelige fortidslevninger. - Måske tænker jeg tungt og trevent - bor da også unægteligt rigtig langt fra hovedstaden, hvorfra vist ideerne kommer. Denne gang Afel uden brugsanvisning.

Derfor spørger jeg: Hvordan ændrer jeg adfærd under devisen: Børn tager ansvar for egen læring?

Jeg håber på førstehjælp - og ønsker alle driftige kolleger et floskel- og flimmerfrit nytår - med ansvar for egen manipulerbare psyke.

Else Baggesen

Hjørring