I 1993 udsendte foreningen en pjece 'Seniorpolitik i folkeskolen' i den hensigt, at den kunne give inspiration for udformningen af en seniorpolitik i kredsene. Den har i min kreds givet anledning til, at vi har dannet en lille arbejdsgruppe af interesserede, som ville forsøge at formulere noget brugeligt.

Imidlertid har vi fået et mæglingsforslag om arbejdstid med mere, hvori det i punkt 15 hedder: 'Med det formål at søge at fastholde flest mulige ældre lærere i deres beskæftigelse nedsættes en arbejdsgruppe, der skal undersøge, hvorledes de eksisterende seniorordninger bedst muligt kan anvendes, samt om der er behov for supplerende ordninger.'

På grund af denne hensigt, har vi stillet arbejdet i bero, og vi venter på resultatet. Følgende er en opfordring til at få gang i sagen.

DLF afholdt en konference på Skarrildhus i dagene 15. november 95 - 17. november 95 om seniorpolitikken. Jeg vil gerne her takke for dette initiativ, idet der i dagene blev berørt mange spændende områder for seniorer. Jeg er sikker på, at der er sat meget i gang rundt omkring, og jeg kunne ønske, at nogle af foredragsholderne ville komme til orde her i bladet.

Nu fremgår det jo af omtalte punkt 15, at idéen skulle være at fastholde ældre lærere i jobbet. Det kunne der måske nok være god grund til set fra arbejdsgivernes side, for hvis det er sandt, hvad lektor ved Gerontologisk Institut i Hellerup, Jesper Wegens, sagde, så bliver man faktisk mere og mere egnet til lærerjobbet, jo ældre man bliver. Hvis man prøver at opskrive, hvilke egenskaber en god lærer skal have, så viser det sig, at disse i særlig grad er aldersstabile, ja, de øges endog med alderen. Altså, man bliver bedre og bedre egnet til lærerjobbet.

'Ja, men', vil nogle sige, 'man kan da se, at det er nogle trætte, udslidte mennesker'. Jesper Wegens siger, at der kun er tre områder, som svækkes på grund af aldring. Det er synet, hørelsen og korttidshukommelsen. Resten skyldes manglende vedligeholdelse af kroppen eller sygdom, hvilket jo kan indtræffe i alle aldre. Og så er der jo fordommene!

Jeg skal ikke yderligere komme ind på dette foredrag, men hvis det er sandt, så mister folkeskolen meget ekspertise i disse og de kommende år. Meget tyder på, at ikke mange lærere bliver i jobbet længe efter de 60. Det underlige er også, at jeg endnu ikke har hørt, at en eneste har fortrudt førtidspensioneringen. Hvorfor fortryder man ikke?

Måske fordi man ikke mister så meget ved at gå af 'før tid', når man tænker på de udfordringer, seniorlærerne bliver mødt med i skolen.

Det må være klart så, at det er foreningens opgave at sørge for, at de seniorer, som ønsker at fratræde, får bedst mulige aftrædelsesvilkår. Det må være lige så klart, at hvis arbejdsgiverne ønsker at beholde seniorerne, må de yde noget. Det vil jeg skrive om næste gang.

Søren Hansen

(supersenior over 60) Herlev