I 2013 besluttede A.P. Møller Fonden, at den ville donere en milliard kroner til den danske folkeskole. Pengene skulle gå til efteruddannelse og ramme alle faglige og pædagogiske områder i folkeskolen.

Det er der ingen, som kan være andet end glade for. Og A.P. Møller Fonden er ikke alene om at dele penge ud til de danske skoler. Andre fonde følger også med. På folkeskolens vegne: Tak for det.

Også tak for, at A.P. Møller Fonden efter modtagernes beretninger engagerer sig på en positiv og konstruktiv måde i de projekter, fonden støtter.

Når vi alligevel ser os nødsaget til at hælde malurt i bægeret, skyldes det, at fonde trods alle gode intentioner skaber nogle udfordringer, som det er nødvendigt at tage politisk stilling til. Det er aldrig sket.

Størrelsen af fondsmidlerne er med til at tippe, hvilke projekter der fremmes i folkeskolen. I de første år gik næsten 200 millioner kroner til projekter, som indeholdt læringsmålstyring eller synlig læring. Og selv om ikke al læringsmålstyring per definition er dårligt, er det en voldsom vægtning af de 670 millioner kroner, der er delt ud i alt indtil nu.

Spørger man lærerne, hungrer de efter fagfaglig efteruddannelse i stedet for flere koncepter. De kurser, som Danmarks Lærerforening - med støtte fra A.P. Møller Fonden - afholdt inden for fagene blev lynhurtigt overtegnet. Kompetenceudvikling af lærerne har da også fået penge, men i mindre omfang.

Kun hver tredje bevilling har løftet folkeskolens fag

Fondsmidlerne gøder også den vildtvoksende projektitis. Folkeskolen har tidligere skrevet om ­problemet med, at kommuner og skoler sætter projekter i gang, som lærerne skal håndtere i en presset hverdag. Midler fra fonde går ikke til noget så usexet som vikardækning, så ethvert projekt medfører ekstra pres på resurserne på skolerne, medmindre kommunen kan skaffe penge - som jo så går fra noget andet.

Det ses for eksempel i spørgsmålet om faglige vejledere. De kan trods alle gode intentioner ikke transmittere deres viden per tankeoverføring, og de har svært ved at komme til at vejlede de pressede lærere.

At en tredjedel af kommunerne nu har ansat fundraisere, understreger, at det er en udvikling, som kommunerne regner med fortsætter. Det er skidt.

Alle vil gerne finansiere flagskibe og visionære initiativer. Samtidig udsultes den skatteyderbetalte demokratiske folkeskole. Hvis fondene virkelig vil folkeskolen det godt, burde de give pengene til Projekt Folkets Skole - uden at det er nødvendigt at opfinde et projekt.

Hvor bliver støtten af til den daglige solide undervisning? Faktisk kunne den godt bruge en milliard. Eller tre.