Om få dage går skoleleder Morten Fjord for sidste gang ud ad døren på den skole, som han sammen med lærerne har knoklet for at gøre til en god skole. Han har ikke noget nyt job. Men han kan ikke længere stå inde for det, som foregår.

"Jeg fik at vide, at jeg skulle glemme pædagogikken og tænke i økonomi" 

Hans chef på forvaltningen forstår simpelthen ikke, at han har sagt op: »Man har faktisk et stort ledelsesmæssigt rum til at agere - inden for den decentrale styringsmodel, der er i kommunen«, siger han.

Set fra skolechefens side er det logisk, at Morten Fjord sagtens kan forsætte med at danse og synge - bare han lige holder sig inden for rammerne. Men hvad nu, hvis rammerne er blevet sådan, at der ikke engang er ilt til en lille jig på stedet?

Decentral struktur kan lyde så forjættende. Frihed under ansvar! Luft under vingerne! Magten ud på skolen! Politikerne sætter bare nogle mål og rammer - og så er der ellers frihed.

Skolechefen:
 Skoleledelse er både pædagogik og økonomi 

Ja goddaw do, som vi siger på Falster. Det lyder godt, men i praksis har det vist sig at være noget skidt. Modellen fritager nemlig politikere og forvaltning for ansvaret for, hvad der sker på skolerne. Det er hele tiden andres ansvar. Måske lærernes?

Kommunen har i Morten Fjords tilfælde for eksempel besluttet en ubegavet model til at fordele pengene, så alle elever udløser stort set samme beløb til skolen. Det giver et incitament til at fylde klasserne helt op - og nedlægge små skoler. Smart, ik?

Men hvad sker der så, hvis man er en skole i et område, hvor overgennemsnitligt mange elever skal have ekstra støtte eller har brug for at komme i et specialtilbud. De penge skal man selv finde i skolens budget. Det fjerner mulighederne for lidt ekstra ilt til trængte elever og lærere.

Det hjælper bestemt ikke de svageste elever, tværtimod. Men ansvaret for det blæser i vinden.

Christiansborg-politikere, kommunale politikere og forvaltning sætter bare mål, men de står ikke selv på mål. Hverken for om målene kan opfyldes, eller for om de er indbyrdes modstridende.

Hvis er skylden? De forskellige led, fra Christiansborg til kommuner, skyder ansvaret nedad i styringskæden - indtil det havner på bordet hos en person som Morten Fjord og i klasseværelset hos lærerne.

Morten Fjords civilcourage sætter spotlys på problemerne - hatten af for ham. Man må håbe, at hans nødråb betyder, at kommunen finder nogle løsninger, så lærerne ikke ender med aben.

For selvfølgelig skal der være mål. Men hvor ville det være befriende, hvis de var realistiske og var sat af nogen, som ved, hvad der sker i skolen. I Aabenraa startede kommunen forleden på et stort møde en proces, hvor lærere og forældre skal være med til at finde ud af, hvilken skole de ønsker. Det er svært, ingen tvivl om det. Men det er vejen frem. Man må håbe, at det er startskuddet på en spritny trend under mottoet: 
»Vi lytter, også til lærere«.

Skoleudvikling skudt i gang med formålsdebat i Aabenraa