Som politiker må man finde sig i at blive skældt ud. Sådan er det, og sådan skal det være i et demokrati. Men jeg er nu alligevel oprigtig ked af at blive kaldt løgner (Karsten Bräuner, Folkeskolen nummer 1). Det synes jeg ikke er rimeligt.

Reformløgnens anatomi

Der er forskel på uenighed og løgn, og hele debatten om folkeskolereformen og arbejdstidsregler bunder jo i et fælles ønske om at skabe den bedst mulige folkeskole - men samtidig i en meget stor uenighed om, hvordan man så gør det.

Min udtalelse om skemaplanlægning er funderet i konkrete observationer. I kølvandet på folkeskolereformens og de nye arbejdstidsreglers indførelse konstaterede vi en stor forskel på, hvor opmærksomme skolerne var på at få lagt skemaerne, således at lærerne fik sammenhængende tid til forberedelse.

Det oplever jeg, at KL og DLF var enige om. Det er jo derfor, at et af de 15 punkter i arbejdstidspapiret fra den seneste overenskomstfornyelse lige præcis handler om dette. I punkt 4. står der således: »Planlægningen skal sikre, at der er fastlagt sammenhængende og effektiv tid til forberedelse ...«.

Det var der jo ikke grund til at skrive, hvis det var umuligt at opnå. Så jeg må afvise, at der er tale om sludder.